Michael Rasmussen er i fuld gang med det ny kapitel i sin karriere, og fortsætter i morgen aktiviteterne med visse forventninger i Sardinien Rundt. Men den 35-årige danske klatreekspert har også stadig et hængeparti fra den fortid, der kostede ham to års udelukkelse for at have løjet om sine opholdssteder op til Tour de France 2007. Det er det økonomiske mellemværende i den forbindelse med den internationale cykleunion, UCI, som endnu ikke er afklaret. I hvert fald efter unionens opfattelse, for Michael Rasmussen mener ikke, at han skylder noget. Stiller krav om en årsløn UCI fastholder, at danskeren med sin underskrift på en erklæring i 2007 forpligtede sig til at betale en bod svarende til en årsløn eller i hvert fald en anselig procentdel af en sådan, hvis han overtrådte antidopingreglementet.
LÆS OGSÅ Dopingrytter betaler årsløn i bøde
Men ganske som den kasakhiske stjerne Alexandre Vinokourov har Michael Rasmussen nægtet at efterkomme opfordringen til at punge ud. Det har ført til, at den internationale sportsdomstol, CAS, skal afsige kendelse i disse sager, men den uafhængige retsinstans er indtil videre kun nået til, at både Vinokourov og Michael Rasmussen fik tilladelse til at køre, selv om UCI i første omgang ønskede at sætte en stopper for deres udfoldelser.
Behandler Vinokourovs sag først
»Jeg har endnu ikke været til høring, men det skyldes sandsynligvis, at CAS har valgt at behandle Vinokourovs sag først«, fortæller Michael Rasmussen.
»Jeg har talt med Vinokourov om det. Han har afgivet forklaring og regner med at få en afgørelse senest i slutningen af marts. Så den går jeg og venter på, for jeg kan da forestille mig, at den vil få betydning også for min situation«.
Dopingsyndere rammes nu hårdt på pengepungen Selv om Michael Rasmussen kører på Miche-mandskabet, der som såkaldt Continental Team hører hjemme i den internationale 3. division og dermed ikke automatisk er tilknyttet ordningen med biologisk pas, er danskeren en af de ryttere, som indgår i dette projekt og således er udsat for jævnlige kontroller fra UCIs side. Testet 13 gange sidste sæson »Ligeså snart, det blev kendt, at jeg ville vende tilbage, blev jeg atter indlemmet i UCIs system, og alene i sidste sæson blev jeg testet 13 gange. Det har jeg det helt fint med, for dermed er det klart for enhver, at jeg konkurrerer på lige fod med de ryttere i verdenseliten, som jeg stadig gerne vil sammenligne mig med«, fastslår Michael Rasmussen. »Desuden betyder det jo også, at jeg kan gå direkte ind på et af de store hold, hvor det biologiske pas er obligatorisk, hvis en sådan mulighed pludselig skulle vise sig«. »Det er der imidlertid ikke umiddelbart optræk til, og forleøbig ser jeg frem til den kommende uge på Sardinien, hvor specielt en af etaperne ser meget interessant ud«. Lang stigning op til mål på 2. etape



























