Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Basso kan spænde ben for Michael Rasmussen

Lyt til artiklen

Efter en comebacksæson med en række fine resultater, men uden de helt store jubeloplevelser har den tidligere Team CSC-kaptajn Ivan Basso målsætningen helt klar, når han lørdag genoptager aktiviteterne. Det sker i øvrigt næsten en måned før planlagt simpelthen af den grund, at den 32-årige italiener har været igennem så vellykkede vinterforberedelser, at han ikke kan vente længere med at komme i konkurrence.

LÆS OGSÅ Basso: Jeg vil vinde Giro uden doping

»Jeg føler mig sikker på, at folk får en Ivan helt på toppen at se i denne sæson. Og det vil sige, at jeg er parat til at kæmpe med de bedste i både Giro d’Italia og Tour de France«, sagde Ivan Basso i forbindelse med en offentlig optræden i Milano.

Italieneren blev dansk folkehelt
Weekenden byder på to opgaver for rytteren, der blev noget nær dansk folkehelt, da han optrådte i tjeneste hos Bjarne Riis og bl.a. vandt Giro d’Italia i 2006.

Umiddelbart efter eksploderede Operacion Puerto-skandalen, der hindrede Basso i at starte i Tour de France, og som siden førte til den karantæne, der udløb i oktober 2008.

Basso havde efter langvarige benægtelser erkendt, at han havde været i forbindelse med hovedmanden i den spanske dopingaffære, lægen Eufemiano Fuentes, uden at italieneren dog på noget tidspunkt har indrømmet, at han har anvendt forbudte metoder.

Starter sammen med Vanborg i weekenden Allerede længe inden karantænen var overstået havde Ivan Basso skrevet kontrakt med det italienske storhold Liquigas, hvor han i øvrigt har selskab af sin tidligere danske holdkammerat hos Team CSC Brian Vandborg. De to er begge med på de norditalienske og schweiziske landeveje i Grand Prix Isubria i morgen og i Grand Prix Lugano søndag. I 2009 blev Basso nr. 4 både i Giro d’Italia og Vuelta a Espana, men i denne sæson er det altså Giroen og Tour de France, der har førsteprioritet. Længere fremme end sidste år »Ingen skal regne med, at jeg laver topresultater her i weekenden. Det handler udelukkende om at komme i gang, men alle test viser, at jeg er længere fremme end på samme tidspunkt sidste år«, fastslår Ivan Basso. »I Vuelta Catalunya i slutningen af marts regner jeg med at kunne hævde mig mellem de bedste. Og det samme skulle gerne være tilfældet i Giro del Trentino i slutningen af april, inden formen forhåbentlig kulminerer i Giro d’Italia«. Michael Rasmussen satser samtidig

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her