VM-hold med store medaljechancer

Trumfer. Alex Rasmussen og Michael Mørkøv er klar til at forsvare deres VM-guld. Arkivfoto.
Trumfer. Alex Rasmussen og Michael Mørkøv er klar til at forsvare deres VM-guld. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Når verdensmesterskaberne i banecykling afvikles fra 24. til 28. marts i Ballerup Super Arena, stiller Danmark med deltagere i 11 af de 19 discipliner. Det er væsentlig større repræsentation end i adskillige år, og det skyldes den kendsgerning, at værtsnationen har ret til at optræde i samtlige konkurrencer, hvorimod alle andre lande skal kvalificere sig via sæsonens fire World Cup-afdelinger. Har sidste års succes at leve op til Omfanget af den danske trup betyder også, at flere af de rød-hvide aktører først og fremmest er med for at suge erfaring til sig uden håb at komme i nærheden af topplaceringerne. Når det er fastslået, må det til gengæld også konstateres, at det hold, som Danmarks Cykle Unions landstrænere Sven Meyer og Tayeb Braikia offentliggjorde i dag, har en reel chance for at leve op til de forventninger, der skabtes ved sidste års VM i den polske by Pruszkow.

LÆS OGSÅ Dansk guldbrag i polsk pragtarena

Dengang hentede Danmark som bekendt guld i både 4 km holdforfølgelsesløb og i parløb, mens der var sølv til Daniel Kreutzfeldt i pointløb.

Næstbedste VM-facit for dansk cyklingAlex Rasmussen i scratch fem år efter VM-sejr Om det bliver til medaljer af samme karat i de tre discipliner er uvist, men det forekommer indlysende, at Danmark i dem alle atter har en plads på sejrsskamlen indenfor rækkevidde. Desuden stiller Alex Rasmussen op som en af favoritterne i scratch, hvor han strøg til tops allerede for fem år siden i Los Angeles. Og den ny kappestrid på det olympiske program, omnium, hvor navnet på den danske deltager endnu ikke er offentliggjort, rummer også en glimrende mulighed for rød-hvid succes. Seks aspiranter i gulddisciplinen I 4 km holdforfølgelsesløb er en af sidste års guldvindere Alex Rasmussen samt Michael Mørkøv, som var med i den indledende VM-fase i Polen, ikke til disposition, og foreløbig har trænerduoen nomineret seks ryttere, uden at lægge sig fast på, hvem der satses på, når det går løs. Endnu er en anden af de forsvarende verdensmestre Casper Jørgensen med blandt disse seks, selv om han har været skadet i det meste af et år, men han har deltaget i de træningsforberedelser, som endnu er i gang i Ballerup.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her