Skuffelsen over ikke at være inviteret til årets Giro d’Italia er på det italienske ISD-mandskab afløst af målrettet satsning på succes i Tyrkiet Rundt. Og efter at holdet allerede var særdeles aktivt i går, kom belønningen for en ny, offensiv indsats på dagens 166 km lange 3. etape fra Bodrum til Marmaris, da holdets kaptajn Giovanni Visconti susede først over stregen i en fem mands udbrydergruppe foran sloveneren Simon Spilak (Lampre). De tre øvrige i front var Cofidis-holdkammeraterne Rein Taaramäe, Rémi Pauriol og David Moncoutié, og den kendsgerning, at de ikke evnede at opveje den markante overmagt til en etapesejr, opvejedes til dels af, at estlænderen Taaramäe erobrede førertrøjen fra tyskeren André Greipel (HTC-Columbia). Prøvede at holde feltet samlet Greipels mandskab havde ellers forsøgt at holde feltet samlet mod slutningen, så den 27-årige tysker endnu engang kunne drage maksimal nytte af sine sprinterkvaliteter. Visconti og hans ISD-hold arbejdede imidlertid energisk for at spolere HTC-Columbias planer, og det lykkedes med hjælp af Spilak. Den unge slovener angreb på en stigning med otte km tilbage, og kun Visconti samt de tre Cofidis-ryttere formåede at følge ham. Greipel dumpede ned på tredjepladsen Bagude gik der kludder i HTC-Columbia maskineriet, for Greipel formåede ikke at sidde med i den lille gruppe, der noteredes for et minus på 13 sekunder til Taaramäe, men satte yderlige ni sekunder til. Det betyder, at den 22-årige estlænder nu fører med et enkelt sekund til Visconti, mens Greipel på tredjepladsen er seks sekunder efter. Kritik mod manglende Giro-udtagelse For Giovanni Visconti var det sæsonens anden sejr, efter at han i slutningen af februar slog til i endags løbet på Sardinien, Clasica Sarda. ISD har hentet otte førstepladser i år, og der rettedes ret skarp kritik med arrangørerne af Giro d’Italia, da holdet ikke modtog indbydelse til den italienske rundtur. »Vi har ved adskillige lejligheder nydt godt af velvilje fra Giro-folkenes side i forbindelse med andre løb, så jeg vil ikke være med til at rette skytset mod dem nu«, fastslog den 27-årige Giovanni Visconti på pressemødet efter sejren. »For os handler det om at komme videre og fortsætte med at gøre et godt stykke arbejde. Og jeg tror, der venter flere opmuntringer her i Tyrkiet«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen