Går al efter planen, kan en af Frankrigs bedste cykelryttere Sylvain Chavanel (Quick Stepo) forlade Montegnee hospitalet i Liège i dag, men det meste af sæsonen er spoleret for ham efter det alvorlige styrt, han udsattes for i den afsluttende fase af Liège-Bastogne-Liège. På hospitalet konstateredes det nemlig, at den 30-årige franskmand har fået kraniebrud, men trods alt er han ikke værre medtaget, end at han kan overføres til et hospital i Châtellerault i nærheden af hjemmet. Tour de France ude af billedet Lægernes foreløbig dom over de sportslige aktiviteter er imidlertid klar: Chanavel skal holde sig fuldstændig i ro i mindst to måneder, og først derefter kan der tages stilling til, om han kan genoptage træningen. Det indebærer, at sæsonens store mål, Tour de France, som køres fra 3. til 25. juli, er ude af billedet, og spørgsmålet er, om Chavanel overhovedet vil være i stand til at konkurrere mere i år. Lykkelig for det ikke gik værre »Samtidig med, at jeg er dybt frustreret over det, der er sket, er jeg lykkelig for, at det ikke gik meget værre«, siger Sylvain Chavanel via sin belgiske arbejdsgiver Quick Steps pressetjeneste. »Styrtet kommer efter et forår, hvor stort set intet er lykkedes for mig. Men alle, der kender mig, ved, at jeg nok skal komme igen«. Ingen top 10 placeringer i år Sylvain Chavanel har i denne sæson haft vanskeligt ved at leve op til sidste års præstationer. Han var i 2009 en af de dominerende skikkelser i den indledende fase og vandt bl.a. en etape i Paris-Nice, hvor det også blev til en samlet tredjeplads. Desuden blev han nr. 8 i Paris-Roubaix, men i år har han ikke kørt en eneste top 10 placering i hus.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen