Efter lige ved og næsten på prologen i går kunne det 20-årige slovakiske supertalent Peter Sagan (Liquigas) i dag bryde ud i maksimal jubel, da han krydsede målstregen som vinder af den 175,6 kilometer lange 1. etape i Romandiet Rundt fra Porrentruy til Fleurier.
LÆS OGSÅ Ung himmelstormer tæt på ny flot triumf
Ikke alene var den unge cykelbegavelse, der oplevede sit internationale gennembrud med to etapesejre i Paris-Nice for halvanden måned siden, hurtigst, da lidt over 100 ryttere nåede samlet til mål.
Sagan erobrede også førertrøjen fra italieneren Marco Pinotti (HTC-Columbia), der havde været 92 hundrededele af et sekund hurtigere end slovakken på den korte, indledende enkeltstart. Endnu en enkeltstart venter Liquigas-rytteren fører nu med ni sekunder til Pinotti, men italienerens rolle er ikke nødvendigvis udspillet i kladssementet, for på fredag venter endnu et temporidt.




























