Med sin første store sejr i tre år, oplevede den 31-årige spanier Constantino Zaballa (Loulé) endelig en jubelstund oven på flere sæsoners nedtur, da han i dag hyldedes som samlet vinder af Vuelta a Asturias efter at have slået afgørende til på 198,9 km lange 5. etape fra Degana til Oviedo. I begyndelsen af sin professionelle karriere, betragtedes Constantino Zaballa som en af de mest spændende unge ryttere i spansk cykelsport. Ikke fordi han vandt synderligt mange løb, men han var aldrig bange for at satse og sås ofte i udbrud i selv de mest krævende udfordringer. Sejrede i Clasica San Sebastian Det førte til en etapesejr i Vuelta a Espana i 2004, og året efter kom det, der opfattedes som et definitivt gennembrud, da han i Clasica San Sebastian holdt hjem med et forspring på 31 sekunder til en lille gruppe, hvor landsmanden Joaquin Rodriguez vandt spurten og blev nr. 2 i løbet. Denne meriterende sejr var imidlertid ikke signalet til yderligere bemærkelsesværdige bedrifter, og mens Rodriguez nu boltrer sig i første geled på den internationale scene, har der længe været helt anderledes stille omkring Zaballa. Sat i forbindelse med Operacion Puerto Han begyndte som professionel hos Kelme i 2001, skiftede i 2004 til Saunier Duval, og efter succesen i Clasica San Sebastian var vejen banet til storholdet Caisse d’Epargne. Men Zaballa skulle vise sig at være en af de talrige spanske ryttere, som sattes i forbindelse med dopingskandalen Operacion Puerto uden dog nogen sinde at blive dømt for noget. Måtte søge til Portugal Han fuldførte sin toårige kontrakt hos Caisse d’Epargne og vandt da også i 2007 etapeløbet Euskal Bizikleta, men da den sæson var overstået, var det umuligt for ham at få job på nogle at de større mandskaber. Han søgte i stedet til Portugal, hvor han har arbejdet siden, og i denne sæson repræsenterer han det lille Loulé-hold. Satsede alene på nedkørsel På dagens etape i Vuelta a Asturias kørte Zaballa på nedkørslen fra den næstsidste stigning San Lorenzo alene op til en udbryderkvartet, der blandt andre talte indehaveren af førertrøjen, den colombianske U 23 verdensmester fra 2008 Fabio Duarta (Café de Colombia). Zaballa havde imidlertid ikke i sinde at følges med dem, og med cirka 35 km til mål angreb han alene, og siden så de andre ham først, efter de var kommet i mål. Holdt hjem med klart forspring Spanieren holdt hjem med et forspring på 1.36 min. til landsmanden Ezequiel Mosquera (Xacobeo Galicia), som også havde begivet sig af sted på et solotogt, mens Duarte først kom i mål som nr. 9 med et minus på 2.29 min. Det lykkedes dog colombianeren at holde fast i den samlede andenplads 55 sek. efter Zaballa, mens spanieren Benat Intxausti (Euskaltel) som nr. 3 var 1.14 min. efter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























