Slaget på det første store bjerg i årets Giro d’Italia udviklede sig ikke kun til en succesrig affære for Chris Anker Sørensen, men også for danskerens australske holdkammerat Ritchie Porte. Ikke alene forsvarede den 25-årige debutant sin samlede føring i ungdomskonkurrencen, hvor han nu har 1.59 min. til nr. 2, kroaten Robert Kiserlovski, men han avancerede også fire pladser i det overordnede klassement, så han er tilbage på den sjetteplads, han indtog inden fredagens mudderbad på etapen til Monalcino. Klarede sig bedre end rivalerne Ganske vist satte Porte 26 sekunder til i forhold til den fortsat førende kasakher Alexandre Vinokourov (Astana), så han nu er 2.26 minutter efter denne. Men australieren, der kæmpede sig i mål som nr. 17 på etapen 1.22 min. efter Chris Anker, klarede sig væsentligt bedre end en række af sine nærmeste rivaler. Millar mistede næsten 18 minutter Således forsvandt skotten David Millar (Garmin), der havde ligget nr. 3, fuldstændig ud af billedet, idet han kom i mål i en gruppe på 40 ryttere, hvor også blandt andre Team Saxo Banks Nicki Sørensen, Anders Lund og Gustav Larsson befandt sig, med et minus på 17.55 min. Porte rykkede ligeledes forbi russeren Vladimir Karpets, der nøjedes med at tabe godt et minut til Vinokourov, samt Milram-holdkammeraterne,tyskeren Linus Gerdemann (Milram) og østrigeren Thomas Rohregger, som fulgtes ad i mål 7.16 min. efter Chris Anker Sørensen. Italienske håb avancerer Disse markante tidstab indebar også, at situationen bedrede sig rent placeringsmæssigt for adskillige af de italienske håb. Således gevandt Liquigas-holdkammeraterne Voincenzo Nibali og Ivan Basso noget af gårsdagens tabte terræn, så de nu er oppe som nr. 3 og 4 i klassementet, men tidsmæssigt er de fortsat henholdsvis 1.33 og 1.51 min. bagud. Noget tilsvarende er tilfældet for Stefano Garzelli (Acqua & Sapone), Damiano Cunego (Lampre) og Michele Scarponi (Androni Giocatolli), der rykkede ind på de sidste tre pladser i top 10, men ikke har mindsket afstanden til Vinokourov i tid. De fem italienere kom i mål sammen med Vinokourov, den australske verdensmester Cadel Evans (BMC) og hollænderen Bauke Mollema (Rabobank) 56 sek. efter den danske sejrherre. Vinokourov godt tilfreds Giroens 36-årige kasakhiske førstemand, der stadig har 1.12 min. ned til sin nærmeste rival Cadel Evans, var udmærket tilfreds med dagens forløb. »Vores plan gik udelukkende ud på at forsvare førertrøjen, og det lykkedes jo perfekt«, fastslår Vinokourov. »Holdet blev ikke sat på nogen synderlig vanskelig opgave, for Lampre valgte at føre an i jagten på udbryderne, og det gjorde unægtelig arbejdet lettere for os«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























