Stjerner holdt våbenhvile inden kongeetapen

Lyt til artiklen

Mens hovedpersonerne i det samlede klassement holdt våbenhvile oven på gårsdagens vildt dramatiske finale og inden det forventede sportslige højdepunkt i Tour de Suisse på kongeetapen i morgen, benyttede en håndfuld dristige udbrydere sig til med succes at gribe ud efter lykken på den 173 km lange færd fra Wettingen til Frutingen. Flest kræfter i finalen havde den 26-årige tysker Marcus Burghardt (BMC), der efter 160 km i front angreb med 1.200 meter tilbage, uden at hans to sidste rivaler hollænderen Maartijn Maaskant (Garmin) og italieneren Daniel Oss (Liquigas) formåede at svare igen. Burghardt holdt hjem med et forspring på to sekunder til Maaskant og fire til Oss, mens den australske veteran Robbie McEwen (Katusha) 47 sekunder senere vandt spurten i feltet med alle favoritterne til de endelige topplaceringer. Tony Martin stadig i førertrøjen Det indebærer, at intet væsentligt ændredes i det samlede klassement. Tyskeren Tony Martin (HTC-Columbia) er fortsat indehaver af den gule førertrøje ét sekund foran Team Saxo Banks Fabian Cancellara, mens svenskeren Thomas Lövkvist (Sky) på tredjepladsen er ni sekunder efter. Det danske mandskab havde foruden Cancellara også brødrene Fränk og Andy Schleck, Jakob Fuglsang, Gustav Larsson og Jens Voigt med i den første store gruppe, emsn Mattiu Breschel og Stuart O’Grady satte henholdsvis 3.25 og 9.16 minutter til. Første sejr i to år For Marcus Burghardt var der tale om den første sejr, siden han vandt 18. etape i Tour de France 2008. Dengang repræsenterede han Team Columbia, men efter at have haft samme arbejdsgiver siden starten på karrieren i 2005, skiftede han inden denne sæson til det nyetablerede amerikanske BMC. Dette hold havde i øvrigt hårdt brug for en succesoplevelse, for det var blot den tredje gevinst i det hele taget. De to foregående sørgede den australske verdensmester Cadel Evans for i Flèche Wallonne og på 7. etape i Giro d’Italia. Fem mand stak af tidligt Med i offensiven på dagens etape, der etableredes efter 10 km, havde også italieneren Angelo Furlan (Lampre) og spanieren Javier Aramendia (Euskaltel) været, men de måtte begge slippe på den sidste, lille stigning, hvor der fra toppen var 10 km til mål. Medvirkende til, at feltet ikke udfoldede maksimale anstrengelser for at hente de fem, var dels, at det øsende regnvejr på stort set hele etapen ikke indbød til at tage de store risici, dels at udbryderne med Aramendia som den bedst placerede sammenlagt på 85. pladsen 11.15 minutter efter Tony Martin absolut ingen trussel udgjorde i klassementet. Fransk hold hårdt ramt af massestyrtet Da feltet stillede til start, viste det sig i øvrigt, at gårsdagens massestyrt ikke kun havde haft så alvorlige konsekvenser for franskmanden Arnaud Coyot (Caisse d’Epargne) og tyskeren Heinrich Haussler (Cervélo), at de ikke kunne fortsætte.

Dansk mester nr. 2 efter vildt drama Det samme gjaldt de to Ag2r–ryttere, franskmanden Lloyd Mondory og spanieren José Luis Arrieta. Oven i købet måtte det franske mandskab undervejs på etapen sige farvel til også Sébastien Hinault, som blev behandlet fra lægebilen, men ikke kunne klare strabadserne. Senere måtte også den 22-årige australier Cameron Meyer (Garmin) – tredobbelt guldvinder ved VM i Ballerup Super Arena – opgive som følge af styrtet. Kongeetapen venter i morgen Efter flere dage med kun ubetydelige ændringer i klassementet er der i morgen lagt op til en afgørende styrkeprøve mellem løbets favoritter.. Ikke alene er etapen fra Meringen til La Punt løbets længste med 213,3 km – den byder også på uden sammenligning de skrappeste strabadser. Tre bjergspurter i over 2.000 meters højde Allerede straks fra starten forestår en 29 km lange klatretur op til toppen af Sustenpass i 2.224 meters højde, og efter nedkørslen, går det atter til vejrs, hvor bjergspurten på Oberalpenpass afvikles 2.046 meter over havets overflade. Det helt store slag udkæmpes dog nok først i den afsluttede fase, hvor Albulapass med sine 2.315 meter er det højeste punkt i årets Tour de Suisse. Fra toppen går det i rasende fart de 10 km ned mod målet i La Punt. SOFASPILHusk at sætte dit hold til Sofa-Touren senest 3. juli

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her