For det ny britiske storhold Sky bød Tour de France ikke på de synderlige opmuntringer, og i det hele taget har sæsonen rent gevinstmæssigt næppe indfriet de forventninger, der næredes, da det ambitiøse projekt lanceredes. På de franske landeveje blev udbyttet således ni top–10 placeringer på etaperne, hvoraf det 23-årige norske stortalent Edvald Boasson Hagen noteredes for de seks, mens den et år ældre engelske OL- og VM-guldvinder på bane Geraint Thomas opnåede to med andenpladsen efter nordmanden Thor Hushovd (Cervélo) på brostensudfordringen til Arenberg som det bedste resultat. Wiggins var den største skuffelse Den største skuffelse stod sidste års samlede nr. 4, englænderen Bradley Wiggins, for, da han hverken på tempoetaperne eller i bjergene kunne følge med de bedste. Det betød, at Wiggins, der har hjemført et væld af medaljer ved store internationale begivenheder på banen, sluttede som nr. 24 med et minus på 39.24 minutter til spanieren Alberto Contador (Astana). Gang i sejrsmaskinen I den seneste uge har Sky imidlertid fået gang i sejrsmaskinen, og på seks dage er det blevet til tre førstepladser, hvoraf englænderen Russel Downing i dag hjemførte de to. Den 35-årige veteran, der kører sin første sæson på højeste internationale niveau, slog nemlig til med dobbeltsucces på den 164,7 km lange 5. og sidste etape i Tour de Wallonie fra Chaudfontaine til Lontzen. Vandt sammenlagt på bonussekunder Downing vandt massespurten foran hollænderen Stefan van Dijk (Verandas Williams) og franskmanden Tony Gallopin (Cofidis), og det indbragte englænderen tilstrækkeligt med bonussekunder til, at han fortrængte franskmanden Laurent Mangel (Saur Sojasun) fra den samlede førsteplads. Mangel dumpede ned som nr. 3 tre sekunder efter Downing, mens italieneren Marco Marcato (Vacansoleil) besatte andenpladsen med et minus på to sekunder. Sky har vundet 18 løb i år Russel Downing er dermed oppe på tre sejre i denne sæson, idet han også slog til på 2. etape i Critèrium International for nøjagtigt fire måneder siden. Den anden Sky–rytter, der har triumferet inden for den seneste uge, er den australske sprinter Chris Sutton, der i fredags vandt 3. etape i det italienske Brixia Tour. Med de bedrifter har det britiske mandskab hentet i alt 18 førstepladser i denne sæson.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce