Kun få centimeter skilte den 27-årige argentiner Lucas Haedo fra at levere sit væsentlig bidrag til Team Saxo Banks festdag, men det lykkedes lige netop ikke sydamerikaneren i tjeneste hos Bjarne Riis at overtrumfe hviderusseren Yauheni Hutarovitj (Francaise des Jeux) på målstregen, da også 3. etape i ProTour–løbet Polen Rundt endte i en massespurt. De 122 km fra Sosniwiec til Katowice bød på mere underholdning end de foregående dage, og blandt andet forsøgte gårsdagens sejrherre, tyskeren André Greipel (HTC-Columbia) at overrumple sprinterkollegerne med et udbrud i den afsluttende fase sammen med holdkammeraten Peter Velits. Spurtkanon gik i udbrud De fik tilslutning til en trio bestående af de to italienske sprintere Danilo Napolitano (Katusha) og Mirco Lorenzetto (Lampre) samt canadieren Dominique Rollin (Cervélo), der havde forsøgt sig umiddelbart inden, men otte km fra mål blev offensiven neutraliseret. Denne lidt uortodokse satsning på succes fra den tyske spurtkanons side betød, at han ikke var i stand til at blande sig i spurten. Hutarovitj åbnede langt ude fra, og Lucas Haedo var meget tæt på at fange ham, men måtte altså tage til takke med andenpladsen foran den australske indehaver af førertrøjen Allan Davis (Astana). Har sin første sejr til gode Lucas Haedo har i denne sæson sluttet sig til sine storebror Juan José, der har kørt for Bjarne Riis siden 2007, og han har endnu sin første sejr til gode. Med ni top–10 placeringer, heraf to i Giro d’Italia, har han imidlertid bevist, at han kan være med, når det går hektisk til i masseafgørelserne. For Hutarovitj var det sæsonens fjerde gevinst, efter at han tidligt på sæsonen vandt to etaper i Tour Méditerranéen og siden én i Circuit de Lorraine. Allan Davis fører fortsat og har nu tre sekunders afstand til Greipel, mens vinderen af 1. etape, italieneren Jacopo Guarnieri (Liquigas) indtager tredjepladsen. Lucas Haedo er nr. 6 med et minus på otte sekunder. Stadig er der dog kun sket en minimal udskilning, og kun 14 sekunder skiller således nr. 1 og nr. 164. Udsigt til mere afveksling Bortset fra Juan José Haedo, der satte 53 sekunder til i dag i bestræbelserne på at køre lillebror i position, befinder alle Team Saxo Banks øvrige aktører sig i den store gruppe, der er 14 sekunder efter Davis, og det samme gælder Martin Pedersen (Footon-Servetto) og Thomas Vedel Kvist (Quick Step. I morgen er der udsigt til lidt mere afveksling på den 117,9 km lange 4. etape fra Tychy til Cieszyn, idet rytterne lidt over halvvejs skal over tre skrappe stigninger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager