På startlisten til den 90. udgave af det italienske storløb Tre Valli Varesine, der afvikles i morgen, stod endnu her sidst på eftermiddagen ud for nr. 171 på Miche-holdet: Michael Rasmussen. Unægtelig en forbløffende detalje, men selv om den 36-årige tidligere danske Tour de France–konge i øjeblikket opholder sig i Italien, afviser han, at der skulle være lagt op til et uventet comeback for det lille italienske mandskab, han repræsenterede frem til midt i april, indtil han fik konstateret kyssesyge. Ikke helt grebet ud i luften Samtidig indrømmer Michael Rasmussen dog, at det ikke er fuldstændig grebet ud i luften, når Miches ledelse har sat hans navn på den foreløbige startliste til den italienske begivenhed. »Vi har haft en snak om, at jeg måske skulle køre den sidste del af sæsonen for holdet, men det kommer nu bag på mig, at Miche–folkene i den grad har taget det for givet, at de ligefrem har tilmeldt mig til løbet«, fortæller Michael Rasmussen. Nøjes med rollen som tilskuer »Vi har i hvert fald ikke truffet nogen endelig aftale, og efter at 'Vild med dans' er kommet ind i billedet, kan jeg slet ikke få de nødvendige forberedelser til at stille op i så betydningsfulde cykelløb som Tre Valli Varesine og de andre, som også var på tale, til at passe ind i mit program«. »Jeg får nok lejlighed til at snakke med Miche–ledelsen om sagen, for jeg har da tænkt mig at tage enten til Tre Valli Varesine eller Coppa Agostoni på onsdag som tilskuer«. Undersøger andre muligheder end Riis »Der er ikke sket nogen ny udvikling i drøftelserne om et eventuelt samarbejde med Bjarne Riis. Jeg sludrede med Bjarne i forbindelse med gadeløbet i Herning i fredags, men det var på helt uforpligtende plan, så jeg aner ikke i hvilken retning det går«. »Min manager her i Italien undersøger imidlertid også andre muligheder, og alt er nu koncentreret om at få noget på plads fra starten af 2011«. »Jeg har dog ikke kørt cyklen i stald endegyldigt for i år. Jeg regner således med, at jeg får yderligere nogle starter i gadeløb for mit eget lille hold Christina Racing«. »Den personlige sponsoraftale, jeg har fået med designeren Christina Hembo har virkelig sat skub i mange ting, og jeg synes, der er grund til at se meget mere positivt på situation nu end inden det samarbejde kom i sang«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.