For Bjarne Riis slog meldingen om den anormale dopingprøve, som manden, der er udset til at være hans superstjerne i hvert fald de kommende to sæsoner, Alberto Contador, har afleveret under Tour de France, ned som lyn fra en klar himmel.
LÆS OGSÅ Contador skyder skylden på spansk bøf
»Jeg har ikke været orienteret om, at der var noget under opsejling og hørte første gang om det i nat, så det var selvfølgelig et chok for mig«, siger Bjarne Bjarne Riis til politiken.dk.
Ingen spekulationer om fremtiden
»Jeg vil på nuværende tidspunkt slet ikke kaste mig ud i spekulationer om, hvilke konsekvenser det eventuelt kan få for mit hold. Nu tager vi det foreløbig så stille og roligt, som det nu er muligt i denne situation og afventer, hvad der videre sker«.
SKRIV
Hvor ren er cykelsporten?»Men det er bestemt ikke en hændelse som denne, jeg havde brug for midt i opbygningen af holdet til næste sæson«.
En helt speciel sag
»Jeg ved godt, at den forklaring, som Alberto har givet på stoffets forekomst i dopingprøven er hørt før. Ikke desto mindre tror jeg på den, fordi det er en uhyre speciel sag«, fastslår Bjarne Riis.
LÆS OGSÅ Dopingmiddel styrker mennesker og dyr
»Det er den jo først og fremmest, fordi forekomsten af clenbuterol er så minimal, som næsten tænkes kan. Jeg har talt med vores egen læge, og han mener, at den simpelthen er så lille, at den ikke kan anvendes som bevis for, at der er foregået noget ulovligt. Også fordi den så langt fra indikerer, at det er noget, han har indtaget bevidst«.
Andy Schleck står på spring til Tour-tronen»Jeg har talt med Alberto, og han har ikke givet mig yderligere oplysninger end dem, han har fremsat officielt«.
»Men jeg er selvfølgelig også spændt på at modtage informationer fra UCI, der jo ikke har underrettet mig, eftersom jeg først er Albertos chef fra nytår«.
Se tv-indslaget fra pressemødet, da Contador blev tilknyttet Saxo Bank:
fortsæt med at læse



























