Riis udvider den sportslige ledelse kraftigt

specialist. Tristan Hoffman havde i sin tid som aktiv sin store force i forårsløbene. Her er han i aktion i Paris-Roubaix, som han var lige ved at vind ei 2004. Arkivfoto.
specialist. Tristan Hoffman havde i sin tid som aktiv sin store force i forårsløbene. Her er han i aktion i Paris-Roubaix, som han var lige ved at vind ei 2004. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Forleden kunne politiken.dk i forbindelse med Giro di Lombardia afsløre, at italieneren Fabrizio Guidi bliver en af de nye sportsdirektører på den kommende sæsons Saxo Bank-SunGard, og nu viser det sig, at Bjarne Riis foretager en endog særdeles markant oprustning på ledelsesfronten.

LÆS OGSÅ Riis hyrer manden, der spolerede dansk jubelfest

Efter at Riis’ højrehånd Kim Andersen besluttede at gå sine egne veje for sammen med Brian Nygaard at opbygge et byt luxembourgsk storhold og det hurtigt stod klart, at tyskeren Torsten Schmidt, der som rytter fik en kraftig opblomstring hos Kim Andersen på Team fakta, ville følge med, var det indlysende, at det ville være nødvendigt med en styrkelse af den styrende stab, som foruden chefen selv bestod af australieren Bradley McGee og Dan Frost.

To nye i brancen
Og med hele fire nyansættelser, så Riis nu har seks sportsdirektører ved sin side, må det siges at være sket på en særdeles grundig manér.

Foruden Guidi er også australieren Nick Gates ny i branchen, mens hollænderen Tristan Hoffman og franskmanden Philippe Mauduit har grundig erfaring på højeste niveau.

Hoffman vender tilbage
Den 40-årige Hoffman, der indstillede sin aktive karriere i juli 2005 efter lige siden 2000 at have optrådt i dansk tjeneste, fortsatte umiddelbart efter som sportsdirektør hos Bjarne Riis, men valgte i 2007 at skifte til T-Mobile - siden Team HTC-Columbia - hvor han har virket indtil nu.

»Tristan har hentet mere erfaring og er efter min mening nu modnet som sportsdirektør«, fastslår Bjarne Riis.

»Med det indgående kendskab, han har til forårsklassikerne, bliver han vores strateg i disse løb«.

Var holdkammerat med Jens Voigt
Philippe Mauduit, der kørte cyklen i stald i 1999, har senest arbejdet på Cervélo Test Team, der lukker ved årsskiftet, og var inden da tilknyttet Bouygues Telecom efter først at have udfoldet sig i både Kina og Japan.

38-årige Nick Gates begyndte som professionel i hjemlandet i 1996 og havde året efter på ZVVZ-Giant blandt andre Jens Voigt som holdkammerat.

Fem gange med McEwen i Giroen

Siden skiltes deres veje og australieren kørte fra 1998 på mindre tyske hold, indtil han i 2003 sluttede sig til landsmanden Robbie McEwen på det belgiske Lotto-mandskab. Her blev Gates, indtil han sagde stop med udgangen af 2008, samtidig med at McEwen skiftede til Katusha.

Gates og McEwen har bl.a. deltaget i fem Giro d’Italia sammen, hvor det lykkedes sidstnævnte at erobre i alt 10 etapesejre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her