I den forgangne sæson markerede den 20-årige slovak Peter Sagan sig som en af de mest succesrige himmelstormere på den professionelle internationale cykelscene. Men i de seneste dage har han oplevet, at berømmelsen også kan medføre ubehageligheder af en helt uventet karakter. Den unge Liquigas-rytter er nemlig blevet offer for et identitetstyveri på internettet, som naturligt nok har gjort ham rasende, og han kæmper nu for at komme det til livs. Syg og uenig med lægerne For nogle dage siden cirkulerede en historie i adskillige medier om, at Peter Sagan ikke alene skulle have store helbredsproblemer op til den kommende sæson, men også om, at slovakken i den anledning var raget uklar med lægestaben på det italienske Liquigas-mandskab. Angiveligt skulle Peter Sagan selv være ophavsmand til disse nyheder via twitter.com, hvor det også berettedes, at han på grund af en kompliceret mavesygdom, som krævede indgående behandling, ikke som planlagt ville kunne indlede 2011 sæsonen i det australske Tour Down Under fra 18. til 23. januar. Har intet med sandheden at gøre Nu har Peter Sagan imidlertid harmdirrende taget til genmæle og tilbagevist samtlige rygter. »Intet af det, der har været skrevet har noget med sandheden at gøre, og oplysningerne stammer ikke fra mig«, fastslår Peter Sagan. »Jeg vil nu prøve at finde ud af, hvor de kan komme fra og få sat en stopper for de aktiviteter«. »Jeg er sund og frisk og parat til at følge de planer, der bliver lagt, og der har på intet tidspunkt været tale om, at der skulle være uoverensstemmelser mellem holdets læger og mig«. Gennembrud i Paris-Nice Peter Sagan fik sit gennembrud allerede i Paris-Nice i marts, hvor han vandt to etaper, ligesom han sejrede i pointkonkurrence. Siden blev det også til en etapegevinst i Tour de Romandie, hvor han bar førertrøjen de to første dage, og i slutningen af maj vandt Sagan to etaper i Tour of California. Flere førstepladser blev det ikke til i debutsæsonen som professionel, men præstationer af den karakter er også ganske enestående for så ung en rytter, der er helt ny i branchen. Peter Sagan sluttede da også sæsonen fint af, da han i perioden fra 22. august til 12. september blev nr. 7 i Grand Prix Ouest France, nr. 2 i Giro del Veneto, nr. 4 i Giro del Romagna og nr. 2 i Grand Prix Montreal.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























