En af de mest anerkendte træningseksperter på højeste internationale niveau i cykelsporten, italieneren Aldo Sassi, er død 51 år efter måneders forgæves kamp mod en kræftsvulst i hjernen. Sassi, der blandt andet var tæt knyttet til landsmanden Ivan Basso og australieren Cadel Evans og afgørende for deres succes i henholdsvis årets Giro d'Italia og sidste sæsons VM, fik konstateret kræft i foråret, og selv om han hurtigt blev opereret og siden gennemgik en omfattende medicinsk behandling, var der intet at stille op. Uvurderlig betydning for stjernerne Både Basso og Evans har ved talrige lejligheder fremhævet Sassis uvurderlige betydning for deres triumfer, og trods sygdommen fortsatte han sit virke næsten lige til det sidste. Aldo Sassi har i de seneste år også markeret sig som en fremtrædende skikkelse i kampen mod doping, hvilket bl.a. skete på en konference i Melbourne i forbindelse med VM på landevej for lidt over to måneder siden. Han sagde for nylig ja til at tage den tidligere dopingdømte italienske bjergkonge Riccardo Riccò under sine vinger, ganske som han gjorde det med Basso, da denne skulle gøre comeback efter udstået karantæne. Med på holdet bag Moser Sassis første bedrifter i cykelsporten dateres tilbage til starten af 1980'erne, da han var med i det hold af videnskabsmænd, som med deres avancerede træningsmetoder førte Francesco Moser frem til timeverdensrekorden. Siden blev han ansat på det italienske storhold Mapei, først som ansvarlig for træningen og fra 1999 til 2002 som øverste chef. Chef for træningscenter Hovedsponsoren Mapeis boss Giorgio Squinzi, der fortsat er dybt involveret i cykelsporten, selv om det ikke længere er som økonomisk bidragyder til et professionelt cykelmandskab, tog i 1996 initiativet til oprettelsen af Mapei Sports Center. Det er en træningsinstitution, som ikke kun henvender sig til pedalatleter, men sportsudøvere i alle kategorier, og den stod Aldo Sassi i spidsen for til sin død.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce