Costaricaneren Andrey Amador, der de seneste to sæsoner har kørt for det spanske professionelle cykelmandskab Caisse d’Epargne, som i år skifter navn til Team Movistar, har fået sin forberedelser brat afbrud af et brutalt overfald. Den 24-årige Amador skulle efter de oprindelige planer have sin første start i 2011 i det argentinske Tour de San Luis fra 17. til 23. januar, men lige nu er han indlagt på et hospital i hjemlandets hovedstad San José efter en særdeles barsk og traumatisk oplevelse. Uden bevidsthed i seks timer Ifølge Team Movistars pressetjeneste var Andrey Amador en af de sidste dage i det gamle år ude på en træningstur alene, da han blev passet op af en flok bøller i to biler. De var ude på at stjæle hans racercykel, og Amador forsøgte ikke at kæmpe mod overmagten. Derimod prøvede han at flygte til fods, men blev indhentet og slået bevidstløs. Efter en rekonstruktion af hændelsesforløbet viser det, sig, at Amador har ligget uden bevidsthed i en grøftekant i seks timer. Da han kom til sig selv, var han i stand til at ringe til sine pårørende, som straks tog ud for at hente ham. Skader på nyrer og lunger Umiddelbart så det ud til, at Amador var "sluppet" med en ordentlig omgang slag og spark. Dagen efter blev han imidlertid dårlig, og da han blev undersøgt på et hospital i San José, afsløredes det, at han har beskadiget både nyrer og lunger. Den unge costaricaner meldes dog nu langsomt i bedring, men hvornår han bliver i stand til at genoptage cykelaktiviteterne er uvist. Tog til Spanien i 2007 Andrey Amador tog i 2007 til Spanien for at videreudvikle sit cykeltalent, og han gjorde sig bemærket med sejre i flere amatøretapeløb på den iberiske halvø. I september 2008 vandt han prologen i det franske Tour de l’Avenir, hvor han sluttede som nr. 5 sammenlagt. Året efter debuterede han som professionel for Caisse d’Epargne, og i den forgangne sæson prøvede han for første gang kræfter med en af de store nationale rundture, da han blev nr. 41 i Giro d’Italia.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























