Contador er klar til at møde pressen

doping. Alberto Contador bekræftede i går, at han er blevet tildelt en karantæne på et år fra cykling.
doping. Alberto Contador bekræftede i går, at han er blevet tildelt en karantæne på et år fra cykling.
Lyt til artiklen

Da Saxo Bank-SunGard forleden inviterede til pressemøde i morgen i det danske mandskabs aktuelle hovedkvarter, luksushotellet Grand Hotel Son Net på Mallorca, understregedes det, at holdets spanske stjerne Alberto Contador ikke vil være til stede, selv om han deltager i træningssamlingen på linje med de øvrige ryttere. Begrundelsen lød på, at den 28-årige, endnu tredobbelte Tour de France-vinder ville holde sig væk på grund af den verserende dopingsag mod ham.

LÆS OGSÅ Contador bekræfter sin doping-karantæne

Men med udmeldingen fra det spanske cykelforbund, RFEC, om at Contador står til et års udelukkelse som følge af dopingprøven taget 21. juli under sidste sæson Tour, der viste spor af clenbuterol, har situationen ændret sig afgørende.

Stiller op sammen med Bjarne Riis
I hvert fald oplyser Saxo Bank-SunGards ledelse nu, at Contador er parat til sammen med Bjarne Riis at møde medierne i morgen for at fortælle om sin reaktion på den seneste udvikling i sagen.

»Det spanske forbund har besluttet at anbefale en nedsat straf på et år efter de beviser og den forklaring fra Alberto Contador, der foreligger i sagen«, hedder det i den seneste officielle erklæring fra Saxo Bank.

Avis: Dopingsag koster Contador et års karantæne »Contador har nu ti dage til at svare på RFEC's holdning, inden den endelige dom afsiges. Men eftersom RFEC offentligt har bekendtgjort den anbefalede afgørelse, har Riis Cycling valgt at beskæftige sig med sagen på pressemødet, hvor både Bjarne Riis og Alberto Contador vil være til stede«. Vil måske appellere datoen for straffens ikrafttræden Under den forestående medieseance må det forventes, at Contador tilkendegiver, hvordan han agter at forholde sig, hvis det står ved magt, at han idømmes et års karantæne af RFEC. I spanske medier spekuleres der i den mulighed, at Contador måske vil appellere datoen for udelukkelsens ikrafttræden til den internationale sportsdomstol CAS.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her