Sydafrikaneren Robert Hunter var en af de mest prominente ryttere, som ved afslutningen på sidste sæson lod sig overtale til at skrive kontrakt med folkene bag det australske projekt Pegasus Sport.
LÆS ARTIKEL Ny trussel mod samarbejdet mellem Cancellara og Riis
Det skulle imidlertid vise sig at være et særdeles luftigt foretagende, som ikke kunne stille de nødvendige garantier for at opnå professionel licens hos den internationale cykelunion, UCI, og gode råd var derefter dyre for de cirka 25 aktive og cirka dobbelt så mange øvrige ansatte, der havde satset på det ny eventyr.
Gode forbindelser til Armstrong
Ikke alle har fået nyt job endnu, men Robert Hunter har ligesom den australske sprinter Robbie McEwen særdeles gode forbindelser til den amerikanske superstjerne Lance Armstrong, og denne udvirkede i løbet af forholdsvis kort tid, at der blev plads til dem i Team RadioShacks trup.
LÆS ARTIKELArmstrongs tropper får årets første sejr I dag har den 33-årige Hunter så på bedste vis sagt tak for tilliden ved i Indien at hjemføre sæsonens anden sejr til det amerikanske mandskab. Hurtigst i massespurten




























