Contador knuser al modstand med fantomtid

hattrick. Med sejre på de to afsluttende etaper samt den samlede gevinst har Alberto Contador for alvor skudt Saxo Bank-Sungards sæson i gang.
hattrick. Med sejre på de to afsluttende etaper samt den samlede gevinst har Alberto Contador for alvor skudt Saxo Bank-Sungards sæson i gang.
Lyt til artiklen

Med en fantomtid på 14.10 minutter knuste den tredobbelte Tour de France-vinder Alberto Contador al modstand på den afsluttende 12,4 km lange enkeltstart i Vuelta a Murcia, og efter at det danske Saxo Bank-SunGard mandskab for et døgn siden endnu ikke var noteret for en eneste sejr i denne sæson, står der nu tre på kontoen.

LÆS ARTIKEL Contador sikrer Riis sæsonens første sejr

Spændingen holdt sig ellers lige til det sidste, for efter at den engelske debutant Alex Dowsett (Sky) længe havde ført konkurrencen, levede de tre bedst placerede i klassementet Contador, franskmanden Jerome Coppel (Saur Sojasun) og russeren Denis Mentjov (Geox) op til forventningerne om et uhyre tæt finaleduel.

Mentjov kortvarigt i føring
Mentjov, der inden temporidtet var fem sekunder efter Bjarne Riis’ 28-årige spanske superstjerne, startede som den første af de tre og overtog føringen med 14.21 sekunder - otte hurtigere end Dowsett.

Næste mand i mål var den tidligere dobbelte bronzevinder ved U23 VM i disciplinen Jerome Coppel, og med 14.18 minutter overtrumfede han Mentjov.

16. etapeløbssejr i karrieren

Dermed vidste Alberto Contador, hvad han havde at rette sig efter, og der var ingen slinger i valsen hos spanieren, som med 14.10 minutter, der rigeligt rakte til etapesejren, suverænt forsvarede sin samlede førsteplads.

Det var Contadors 16. etapeløbstriumf i karrieren, og den første, siden han sidste sommer hyldedes for sin tredje Tour de France-gevinst i Paris.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her