Talent er OL-emne trods bommert

Lyt til artiklen

Med to præstationer i top, to acceptable og to i bund sluttede den danske juniorverdensmester i forfølgelsesløb Lasse Norman Hansen på en 11. plads, da han ved VM i banecykling i Apeldoorn debuterede på højeste internationale niveau i den ny olympiske disciplin omnium. Uden en gevaldig bommert i udskilningsløbet var det blevet til en niendeplads for det 19-årige danske stortalent, der ikke fulgte kommandoen om at forlade banen efter at være kommet sidst over stregen, men fortsatte i yderligere en spurt.

LÆS ARTIKEL Straf koster dansk stortalent dyrt ved VM

I stedet for at blive nr. 15 deklasseredes Lasse Norman til næstsidstepladsen. Han dokumenterede dog, at han formåede at rejse sig, da han i sit speciale forfølgelsesløbet, der var den første afdeling på programmet i dag, blev nr. 3 og dermed noteredes for sin anden topplacering efter fjerdepladsen i pointløbet.

Problemer i de samlede starter
Derimod viste det sig i 15 km scratch, ligesom tilfældet havde været i udskilningsløbet, at han har visse problemer i de samlede starter overfor de langt mere rutinerede modstandere.

Det blev kun til en 16.-plads, mens Lasse Norman sluttede af med at blive nr. 10 i 1000 m på tid, ganske som han var blevet det på 200 meter.

Det bragte hans totale score op på 63 i stedet for 58, som havde været facit, hvis han ikke havde overset den blinkende røde lampe på styret, som signalerede, at han skulle forlade udskilningsløbet.

Guld til australier

Omnium vandtes af australieren Michael Freiberg med 34 point, newzealænderen Shane Archbold fik sølv med 38, mens bronzen gik til belgieren Gijs Van Hoecke med 41.

Overordnet viste Lasse Normans indsats, at han absolut må betegnes som et olympiske emne i disciplinen – men også, at der stadig er en del at arbejde med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her