Netop som den tidligere danske Tour de France-stjerne Michael Rasmussen er ved at få gang i karrieren igen på sit ny mandskab Christina Watches-Onfone, dukker hans navn op i forbindelse med en omfattende dopingaffære i Italien. Det er internetmediet tuttobiciweb.it, der meddeler at anklagemyndigheden i Mantova nu har afsluttet efterforskningen i en sag, der handler om overtrædelse af dopinglovgivningen tilbage i slutningen af 2008 og frem til juli 2009. Tuttobiciweb beretter, at Antonino Condorelli, der har ledet efterforskningen, i dag har oplyst, at 32 personer og altså heriblandt Michael Rasmussen nu skal for retten sigtet for at have været involveret i handel med og/eller brug af stoffer som EPO, efedrin, somatropin, testosteron og kortison. En stor del af Lampre-mandskabet er involveret I Italien vækker sagen først og fremmest opsigt, fordi det meste af det daværende Lampre-mandskab er indblandet. Det indebærer, at eksempelvis holdets manager, den tidligere verdensmester Giuseppe Saronni samt sportsdirektørerne Fabrizio Bontempi og Maurizio Piovani også skal forklare sig i retten. Det samme gælder eksempelvis topryttere som Damiano Cunego, som i dag valgte ikke at stille til start i Baskerlandet Rundt, eksverdensmesteren Alessandro Ballan, der nu kører for BMC, og Marzio Bruseghin. Rasmussen og spansk læge de eneste udlændinge Også Francesco Gavazzi, der vandt dagens etape i Baskerlandet Rundt, står på listen, hvor Michael Rasmussen og en spansk læge, José Ibarguren, som har virket på Fuji Servetto mandskabet, er de eneste udlændinge. Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Michael Rasmussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























