Da den tidligere danske Tour de France stjerne Michael Rasmussen sidste forår på grund af kyssesyge opgav det samarbejde, han ellers havde indledt med det mindre italienske mandskab Miche, banede det et par måneder senere vejen for ansættelse af en anden markant skikkelse på den internationale cykelscene, som ligeledes havde været sat ud af spillet på grund af en dopingkarantæne. Tyskeren Stefan Schumacher fik i august 2010 chancen hos Miche, efter at have overstået to års udelukkelse, og i dag noteredes den 29-årige VM-bronzevinder fra 2007 for sin første gevinst efter sin tilbagevenden, da han slog til på 1. etape i Vuelta a Asturias. Fik ny chance efter to års karantæne Schumacher forbløffede alle ved at vinde de to enkeltstarter i Tour de France 2008, men i oktober samme år offentliggjordes det så, at han var testet positiv med EPO-varianten Cera. Tyskeren nægtede hårdnakket, men det ændrede ikke på, at han idømtes to års karantæne. Heller ikke på, at han var opsat på et comeback, og det viste der sig så at være mulighed for hos Miche. Tour-gevinsterne er slettet På dagens 162,2 km lange 1. etape fra Oviedo til Gijon afviste Schumacher i spurten sin spanske holdkammerat Constantino Zaballa og yderligere en spanier David Gutierrez (Geox-TMC), da knap 30 mand kom samlet til mål. Tyskeren har længst fået slettet sine gevinster i Touren 2008, så hans seneste officielle triumf daterer sig tilbage til slutningen af maj sidste år, da han vandt en etape i Bayern Rundfahrt. I morgen får Schumacher lejlighed til at dokumentere, om han stadig har tempokvaliteterne i behold. Den anden halvetape er nemlig en 14 km lang enkeltstart.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce