Lars Bak styrede ung holdkammerat til flot sejr

revanche. I forhold til VM var der byttet lidt rundt på rækkefølgen, da sølvvinder John Degenkolb henviste verdensmester Michael Matthews (th) til tredjepladsen. Jerome Baugnies (tv.) blev nummer to i dagens løb.
revanche. I forhold til VM var der byttet lidt rundt på rækkefølgen, da sølvvinder John Degenkolb henviste verdensmester Michael Matthews (th) til tredjepladsen. Jerome Baugnies (tv.) blev nummer to i dagens løb.
Lyt til artiklen

Sæsonens danske Paris-Roubaix-helt Lars Bak havde med sin vanlige, fremragende sliderindsats sin væsentlige andel i, at det amerikanske HTC-Highroad mandskab i den 50. udgave af Tysklands mest traditionsrige endags løb kunne sikre sig sæsonens 18. sejr. Arrangementet afvikledes tidligere under navnet Rund um den Henninger Turm, men da bryggerisponsoren Henninger trak sig, fik det en endnu mindre mundret titel, Rund om den Finanzplatz Eschborn-Frankfurt. Tredje sejr til tysk debutant Det har imidlertid ikke ændret på styrkeprøvens karakter. Den foregår i Taunus bjergene omkring Frankfurt, men har ikke større sværhedsgrad, end at sprinterne har særdeles gode betingelser for at hævde sig. Og det var da også en af disse, den 22-årige tysker John Degenkolb, der i sin professionelle debutsæson slog til for tredje gang. I spurten afviste sølvvinderen fra U23-VM belgieren Jérôme Baugnies (Topsport Vlaanderen) og sin overmand fra sidste års verdensmesterskaber australieren Michael Matthews (Rabobank), da omkring 70 ryttere kom samlet til mål. Lars Bak og schweizer trak det store læs HTC-Highroads kollektive indsats havde i dag schweizeren Michael Alabasini og Lars Bak som de absolutte nøglefigurer. De to var nemlig de eneste ud over Degenkolb som fuldførte, og uden den duos formidable slid frem mod finalen, var succesen næppe kommet i hus. At Albasini og Bak sluttede på de to sidste pladser som nr. 74 og 75 med et minus på 43 sekunder, understreger udelukkende, at de havde udført deres arbejde perfekt. Det var således tydeligt at se, at Lars Bak oven på sin pause på cirka to uger efter femtepladsen i Paris-Roubaix er fuldstændig klar til at tage fat igen i sin næste store udfordring, Giro d’Italia, som indledes på lørdag. Cavendish valgte at stå af I dag havde HTC-Highroad også sin mest fremtrædende spurtspecialist, briten Mark Cavendish, til start, men stigningerne med Mammolshainer Berg som den skrappeste blev for meget for Cavendish, der valgte at stå af, hvorefter holdets satsning koncentreredes om Degenkolb. Den unge tysker har i år vundet en etape i Volta ao Algarve og i Driedaagse van West-Vlaanderen, så han var et glimrende alternativ, når nu ikke Cavendish kunne løse opgaven.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her