Drilsk Giro-finale kan snyde spurtkanonerne

Spurt. Belgiens Bart de Clerq vandt gårsdagens etape i Giro d'Italia i et spurtopgør. I dag er der også lagt op til et hårdt opgør blandt spurtkanonerne.
Spurt. Belgiens Bart de Clerq vandt gårsdagens etape i Giro d'Italia i et spurtopgør. I dag er der også lagt op til et hårdt opgør blandt spurtkanonerne.
Lyt til artiklen

Dagens 217 km lange 7. etape i Giro d’Italia byder på en smuk færd ned langs Middelhavskysten fra Sapri til Tropea, men de 194 tilbageværende medvirkende i den italienske cykelrundtur har næppe megen tid til at fryde sig over den herlige udsigt. Den del af dem, der er i besiddelse af exceptionelle sprinterkvaliteter, har imidlertid givetvis set frem til netop denne udfordring, eftersom den regnes med blandt dem, hvor de skrappe afsluttere har en af de få chancer i løbet for at markere sig. Men den forudsigelse kan nu meget vel slå fejl, for selv om der er tale om en meget flad og lang færd ad kystvejen byder de sidste kilometer på en drilsk, lille bakke op til det historiske centrum i Tropea. Den indledes to km fra mål og strækker sig kun over 650 meter, men har en stigningsprocent på lige op mod otte, så det kan meget vel tænkes, at den vil volde problemer for adskillige ryttere. Bettini slog til for seks år siden Det fortæller lidt om finalens karakter, at det var på den samme opløbsstrækning, den olympiske guldvinder fra Athen og senere dobbelte verdensmester Paolo Bettini i 2005 udnyttede sit eksplosive antrit til at sikre sig den første af karrierens to etapesejre i Giro d’Italia. Dengang udgik etapen fra Reggio Calabria, hvor australieren Brett Lancaster dagen inden havde vundet den ultrakorte prolog på 1,15 km for Bjarne Riis’ nuværende italienske aktør Matteo Tosatto og Alessandro Petacchi.

LÆS OGSÅ Debutant sendte Giro-stjernerne til tælling

Bettini overrumplede efter de 208 km ganske enkelt sprinterne, og to af de aktuelle deltagere australieren Robbie McEwen (RadioShack) og italieneren Alessandro Petacchi (Lampre) måtte se sig henvist til henholdsvis anden– og tredjepladsen. Bettini lagde med denne sejr grunden til den samlede triumf i pointkonkurrencen – en præstation, han gentog året efter, da han noteredes for sin anden etapegevinst i Brescia. Udsigt til endnu en dag i førertrøjen

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her