Endnu byder Giro d'Italia på to skrappe bjergfinaler, hvor aspiranterne til topplaceringer i det samlede klassement får mulighed for at udfordre hinanden, men de melder sig først i morgen og lørdag, hvorimod meget tyder på, at dagens styrkeprøve kan udvikle sig til en tro kopi af den foregående. Det vil så igen sige, at Saxo Bank-SunGards spanske superstjerne Alberto Contador og hans holdkammerater kan se frem til en forholdsvis overkommelig opgave på 18. etapes 151 km fra Morbegno til San Pellegrino Terme. Kalder Contador overjordisk og urørlig »Jeg er lykkelig og tilfreds«, konstaterede en storsmilende Alberto Contador i går på italiensk tv. »Hver dag uden styrt og store problemer bringer mig nærmere Milano. Det er, hvad det handler om nu, men det er stadig for tidligt at tage noget for givet«. Det forbehold tager Italiens største dagblad La Gazzetta dello Sport, der i sin internetudgave kalder den 28-årige spanier overjordisk og urørlig i forhold til de øvrige 161 tilbageværende deltagere, dog absolut ikke. Avisen fastslår, at det for konkurrenterne nu udelukkende er de sekundære placeringer, der er på spil. Skrap stigning i finalen I går sås det, hvordan hviderusseren Kanstantin Sivtsov (HTC-Highroad) på imponerende vis avancerede i klassementet fra tolvte- til femtepladsen takket være sin deltagelse i dagens lange udbrud, og det kan bestemt ikke udelukkes, at andre har fået blod på tanden af den præstation. Dagens etape byder på godt 110 næsten flade kilometer, inden klatreturen op mod toppen af rutens eneste bjerg Passo del Gando indledes. Stigningen er 9,2 km lang og ganske skrap med en gennemsnitlig procent på 7,3 og en maksimal på 15. Det er givetvis her, udbrydere skal satse, og selve om der fra bjergspurten med 30 km til mål i 1.060 meters højde også resterer en teknisk nedkørsel, byder bjerget på en fantastisk chance for at skabe sig et afgørende forspring.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Fedmelæge: »Jeg undgår det helst, det er en unødig kilde til energi«
-
Ny analyse: Otte ud af ti har et overset pensionsproblem
-
»Jeg har aldrig oplevet noget lignende«: Hypet film får billetsalg i danske biografer til at gå amok
-
Preben Bang Henriksen smidt ud af Venstre – han ville ikke love loyalitet, siger Troels Lund
-
Ruslands udenrigsminister kommenterer nu nordisk opkald til Putin
-
Min 100-årige bedstemor kan ikke få plads på et plejehjem
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Andreas Steffensen
analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce