Uheld koster Alex Rasmussen etapesejr i Giroen

Lyt til artiklen

Mens luften langsomt sivede ud af ringen på baghjulet, fightede Alex Rasmussen sig i mål til et resultat i verdensklasse, da han på den 26 km lange enkeltstart i Giro d’Italia kun blev overtrumfet af den rutinerede skotte David Millar (Garmin-Cervélo), mens han holdt løbets suveræne hersker Alberto Contador (Saxo Bank-SunGard) bag sig. Og den 26-årige firedobbelte verdensmester på bane føler sig overbevist om, at resultatet uden det ærgerlige uheld havde indbragt ham hyldesten som etapevinder på domkirkepladsen i Milano. Nu måtte en skuffet Alex Rasmussen 'nøjes' med andenpladsen slået med syv sekunder af Millar, der gennemførte distancen i 30.13 minutter, mens danskeren var 29 sekunder hurtigere end Contador. En bitter punktering »Jeg var virkelig opsat og fornemmede med det samme, at benene fungerede perfekt. Derfor er det ekstra bittert, at jeg blev udsat for den punktering med bare en kilometer tilbage«, siger den tempostærke dansker, der først og fremmest var ærgerlig over maskinskaden og i anden række også en smule glad for, at han formåede at yde så fremragende en indsats.

LÆS OGSÅ Contador er favorit til endnu en triumf

»Med tre kilometer tilbage hentede jeg Michael Mørkøv, der var startet to minutter før mig, men da jeg punkterede, kørte han forbi mig igen. Jeg vil tro, at punkteringen kostede mig omkring 20 sekunder. Netop det, at Michael kom op til mig igen, viser jo, at jeg satte tid til«.

Samme scenario som ved DM
»Det var næsten det samme, der skete for mig for et par år siden ved DM. Forskellen var bare, at dengang gik det stort set lige ud resten af vejen, mens der var mange sving i finalen her i Milano. Det gjorde det ekstra vanskeligt at holde farten op på en ring, der blev fladere og fladere«.

Nicki Sørensen og Contador på fælles succeskurs Alex Rasmussen, der lå femtesidst i det samlede klassement inden enkeltstarten, startede derfor som nr. 5 af de 159 tilbageværende ryttere, og med tiden 30.20 minutter lå han på førstepladsen, indtil David Millar krydsede stregen cirka 55 minutter senere. Førte ved sidste mellemtid At punkteringen vitterligt kostede Alex Rasmussen en exceptionel triumf, indikeres også af mellemtiderne. Efter 8,9 km var danskeren fem sekunder efter Millar og seks efter Contador, men Alex Rasmussen havde disponeret sit løb så godt, at han ved 18,1 km førte med skotten seks sekunder efter sig, mens Contador havde sat 17 sekunder til. »Det havde været fantastisk at slutte af med en sejr efter tre uger, hvor jeg jo ikke har haft mange muligheder for at vise mig i forreste række«, siger Alex Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her