Mens deltagerne i årets Tour de France i den tredje uge af juli på de skrappe Alpeetaper afgør dysten om topplaceringerne mellem sig i verdens mest medieovervågede cykelbegivenhed, kaster en af Danmarks mest folkekære pedalatleter og tidligere hovedperson i den franske styrkeprøve, Michael Rasmussen, sig ud i sit helt eget Tour-show. Langtfra på samme niveau, som det, der foregår på de franske landeveje, men arrangørerne af det italienske Brixia Tour, der afvikles fra 20. til 24. juli, bekræfter nu, at den 37-årige dansker og hans Christina Watches-Onfone vil være at finde i feltet i den fem dage lange udfordring. Fin forbredelse til Post Danmark Rundt Med en stærk besætning bliver Brixia Tour utvivlsomt en knaldhård opgave for Michael Rasmussen og Co., men givetvis også en glimrende forberedelse til sæsonens mest ambitiøse projekt for det nyetablerede danske kollektiv - Post Danmark Rundt fra 3. til 7. august. Fire af de 18 ProTeam, Lampre, Euskaltel, Movistar og Sky, har allerede givet bindende tilsagn om at starte, ligesom både Garmin-Cervélo og Astana er inde i billedet. Yderligere otte hold fra den næstbedste internationale kategori stiller op, og det er et markant skulderklap til Christina Watches-Onfone, at det er et af de fire mandskaber fra 3. division, som arrangørerne har valgt at sige ja til. I Serbien Rundt fra på mandag At det er gået sådan, skyldes utvivlsomt de gode kontakter, Michael Rasmussen har i Italien, samt den kendsgerning, at Christina Watches-Onfone også kan præsentere den stærke italienske sprinter Angelo Furlan. Længe inden Brixia Tour - der starter i Ponte di Legno og slutter i Verona, står på programmet - sætter Michael Rasmussen i morgen kursen mod Serbien, hvor den nationale rundtur indledes på mandag Ruma og rundes af i Beograd 19. juni. De strabadser udgør en perfekt opladning til DM i Nyborg, som kulminerer med linjeløbet 26. juni, og siden følger det polske Course de Solidarnoscz fra 29. juni til 3. juli.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø