I få øjeblikke frygtede den tidligere danske Tour de France-stjerne Michael Rasmussen, at hans deltagelse i Serbien Rundt skulle slutte, da han udsattes for et dramatisk styrt, men i stedet sluttede den 171 km lange 3. etape fra Pale i Bosnien-Hercegovina til Bajina Basta i overvældende triumf, da Christina Watches-Onfones 37-årige kaptajn kæmpede sig over stregen som vinder. Det var meget tæt på en dobbelt triumf, men Michael Rasmussen måtte se den lokale helt Ivan Stevic (Partizan Powermove) overtage førertrøjen, mens dansker på andenpladsen nu har et minus på tre sekunder. Jagter stadig den samlede sejr »Jeg har bestemt ikke opgivet at vinde løbet sammenlagt, og de to sidste etaper lørdag og søndag skulle kunne gøre det muligt«, fortæller Michael Rasmussen i telefonen til politiken.dk, mens han forklarer, at han sidder og kigger på et meget medtaget knæ. »Det bløder faktisk stadig nu et par timer efter at etapen er forbi. Men jeg håber da ikke, at det hæmmer mig alt for meget i fortsættelsen«.

læs også Michael Rasmussen slap helskindet fra drama

»Jeg blev indblandet i et massestyrt på en nedkørsel. Pludselig kom der en tordenskylle, og da der samtidig lå olie på vejen, blev den spejlglat«.

Ramt af flyvende cykel
»Der var vel omkring 30 mand, der væltede, og egentlig troede jeg, at jeg var sluppet fri. Men så kom en cykel flyvende gennem luften, og den sendte altså mig til tælling. Jeg frygtede virkelig, at det var slut på min deltagelse i dette løb, men heldigvis gik det ikke så slemt«.

»Jeg kom efter nogen tid atter på cyklen, og fordi så mange havde været indblandet i uheldet, lagde det en dæmper på tempoet i feltet. Det betød, at jeg kom op igen, og så kunne vi ellers begynde at satse videre«.

læs ogsåMichael Rasmussen og Co. kom flyvende fra start »På den næste nedkørsel satte Angelo Furlan og Michael Reihs et hårdt tempo i front, og det medførte, at der dannedes en førergruppe på ni mand, hvor jeg var den eneste fra vores hold«. Kun René Jørgensen undgik styrt »På den sidste stigning slap vi af med rytteren i den gule førertrøje Gabor Kasa. Derefter var vi kun fire helt fremme, og jeg var altså i stand til at vinde spurten«. »Faktisk passer det mig meget godt, at jeg ikke også fik førertrøje. Dermed er det ikke os, der skal tage ansvaret på de to flade etaper, der nu venter. Og det er ikke kun mig, der har brug for at komme til hægterne igen«.