Efter tre gange at være henvist til andenpladsen af Christina Watches-Onfones italienske sprinter Angelo Furlan i Serbien Rundt var det i dag omsider den 22-årige belgier Tim Meussens (Telenet-Fidea) tur til at triumfere. I en hidsig finale på den 189,5 km lange 6. etape fra Sokobanja til Kladovo susede Meeusens først over stregen, efter at løbets hidtil suveræne afslutter fra det danske mandskab i den ultimative fase var blevet sat ud afspillet. Var sikker på sejren »Da jeg et stykke nede i feltet så, at Michael Reihs lå i anden position før det sidste sving 250 meter fra mål og Angelo Furlan var to pladser efter, var jeg overbevist om, at vi skulle juble igen«, fortæller Michael Rasmussen fra Serbien. »Men så kom der pludselig to mand inden om og pressede Reihs så voldsomt, at han måtte op over fortovet og ud i grøftekanten, og det samme gjaldt for Angelo. Ingen af dem styrtede, men det var jo tilstrækkeligt til, at chancerne var forspildt«. »Der var ikke så meget at gøre bagefter. Det er de betingelser, sprintere lever med, og det ved Angelo selvfølgelig også udmærket. Alligevel er det da ærgerligt, fordi det tegnede så lovende«. Klar til den sidste jagt »For mit eget vedkommende, synes jeg, at der var tale om fremgang. Spændingen i mit beskadigede knæ er lettet, så det har utvivlsomt hjulpet med antibiotika. Dagens etape ændrede intet væsentligt sammenlagt, og jeg føler mig klar til den sidste jagt på førstepladsen i klassementet på søndagens etape på 168 km fra Lepenski Vir til Beograd«. »Indenfor de sidste 50 km er der fire bakker, og selv om de måske ikke er så hårde, vil jeg da forsøge, om jeg ikke lige kan komme det sidste trin op øverst på podiet«. »Selv om det måske ikke ser ud af så meget at være to sekunder bagud, som jeg er det, ved jeg af erfaring, at det er meget lettere at forsvare en føring af den størrelse end at prøve på at eliminere den, så betingelserne er afgjort ikke nemme«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.