Både Alex Rasmussen (HTC-Highroad) og Jakob Fuglsang (Leopard Trek) har i denne sæson leveret verdensklassepræstationer på enkeltstarter i konkurrencer af højeste internationale karat. Derfor vurderes det helt naturligt, at de to i aften skal duellere om guldet, når det danske mesterskab i tempodisciplinen afgøres på en 40 km lang distance ved Nyborg. Han kan også slå Cancellara Den opfattelse deles af Bjarne Riis, chefen for Danmarks førende cykelmandskab, Saxo Bank-SunGard, der så sent som sidste år havde begge på lønningslisten, da Fuglsang snuppede guldet fire sekunder foran Alex Rasmussen med en tredje holdkammerat, Michael Mørkøv, på bronzepladsen »Hvis Alex kan finde de ben frem, som på sidste etape i Giro d’Italia var lige ved at indbringe ham sejren, vil jeg ikke alene tippe ham til at vinde DM – så kan han også blive verdensmester på hjemmebane i slutningen af september. Også selv om Fabian Cancellara stiller til start«, lyder den meget markante udmelding fra Bjarne Riis. Har potentialet til at blive verdensmester Og holdejeren er særdeles kompetent til at foretage denne bedømmelse, eftersom han også har et mangeårigt kendskab til det schweiziske tempofænomen. »Jeg siger ikke, at Alex nødvendigvis slår Fabian, men jeg er overbevist om, at han med de rigtige forberedelser har potentialet til at gøre det«, siger Bjarne Riis. »Men det er slet ikke noget, jeg skal blande mig i. Dels har jeg ikke Alex på mit hold mere, dels er landsholdsarbejdet heller ikke mit domæne«. Imponerede i Giro d’Italia »Det store spørgsmål i aften er, hvor tæt på Giro-niveauet, Alex befinder sig. Er han for langt fra, tror jeg, Fuglsang slår til, for han beviste så sent som i søndags i Tour de Suisse, at han er skarp. »Men jeg skal love for, at Alex imponerede mig på enkeltstarten i Giroen, da han pludselig kom susende forbi, mens jeg kørte i servicevognen bag Michael Mørkøv«. »For vort vedkommende er det nok kun tredjepladsen, der er indenfor rækkevidde her ved DM. Både Mørkøv og Brian Vandborg er godt kørende, og jeg er yderst tilfreds med, at så mange af vore ryttere har valgt at stille op«, fastslår Bjarne Riis, der de seneste 10 år har haft DM-vinderen i enkeltstart i sine rækker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Anders Jerichow
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























