Når de tilbageværende 194 deltagere i Vuelta a Espana i dag begiver sig ud på 6. etapes 193,4 km fra Ubeda til Cordoba, venter der dem ikke de voldsomme terrænmæssige udfordringer. Til gengæld kan de se frem til en ny udfordring i nærmest umenneskelige temperaturer, som nærmer sig de 40 grader, og der er ingen tvivl om, at den bagende hede, der forleden fik den britiske verdensstjerne Mark Cavendish (HTC-Highroad) til at udgå, kan vise sig at blive en afgørende faktor i løbet. Har været helt ude på grænsen »Jeg har det normalt fint med varmen, men her i det sydlige Spanien er den ekstrem, og hvis det fortsætter på denne måde nogle dage endnu, er jeg bange for, at det kræver mandefald i feltet«, siger således det belgiske nationalidol Tom Boonen (Quick Step) til medier i hjemlandet.
Læs også Fuglsang og Chris Anker imponerer atter bag favoritten
»Det er nærmest tropiske forhold, vi kører under, og varmen kommer også fra den brændende asfalt, som hele dagen har været udsat for solens stråler. Det gælder om at drikke så meget som muligt undervejs. Omkring otte-ni liter bliver det vel til, og for mit vedkommende har der virkelig været tale om, at jeg har været helt ude på grænsen«.
»Jeg er imidlertid opsat på at komme helt til vejs ende Madrid, og måske får jeg da også chancen for at blande mig i kampen om topplaceringerne«.
Gode minder fra Cordoba
Boonen har gode minder fra Cordoba, eftersom det var her, han for to år siden noteredes for den første af de to etapegevinster, der pryder hans generalieblad.
Læs ogsåStjerner boykotter kampen om ranglistepoint De seneste dage har den 30-årige eksverdensverdensmester fungeret som hjælperytter for sin franske holdkammerat, og spørgsmålet er, om der er kræfter tilovers, når sprinterne måske omsider får lejlighed til at brillere. Fuglsang og Chris Anker kan spare på energien




























