Danmark er som en af fem nationer sikker på seks startpladser, når U23-rytterne dyster om VM-medaljer på de nordsjællandske landeveje fredag 23. september. Det er en kendsgerning, efter at sæsonens sjette og sidste afdeling i den internationale cykelunions Nations Cup for landshold, Tour de l’Avenir, i går sluttede med den 138 km lange 7. etape, der havde start og mål i den norditalienske by Alba. Nr. 3 efter Frankrig og Italien På basis af Nations Cup udarbejdes en rangliste udelukkende over landene, mens der ikke opereres med et individuelt hierarki, og de fem bedst placerede tildeles en ekstra VM-billet ud over dem, de i forvejen har gjort sig fortjent til. Danmark var inden Tour de l’Avenir at finde på tredjepladsen efter Frankrig og Italien, og de otte dage på franske, schweiziske og italienske landeveje ændrede intet på den rækkefølge. Sidste etape gav sejr til franskmanden Warran Barguil, mens Christopher Juul-Jensen, Michael Valgran Andersen og Jesper Hansen kom i mål som nr. 10, 11 og 16 i en gruppe på 18 ryttere, der kæmpede om placeringerne fra nr. 5 og nedefter 26 sekunder efter Barguil. Flot dansk andenplads på kongeetapen Det er den samlede slutstilling i de enkelte afdelinger, der tæller klart mest, men der er også point for etapeplaceringer. De 20 første pladser i det endelige klassement er pointgivende, men der eksisterer den mærkværdige regel, at kun én enkelt rytter fra hvert land kan score point. I Danmarks tilfælde betyder det, at Christopher Juul-Jensens slutplacering som nr. 8 med et minus på 1.48 minut til den colombianske sejrherre Esteban Chavez giver 13 point, mens Jesper Hansens 13.-plads 3.02 minutter bagude ikke går ind i regnskabet. Derimod bidrager 20-årige Jesper Hansen med to point for den imponerende indsats, han ydede på løbets 171,5 km lange kongeetape i fredags, da han på den skrappe stigning op mod målet i La Salève i 1.252 meters højde kun blev overtrumfet af franskmanden Romain Bardet med tre sekunder. Lagde grunden til topplacering på 3. etape 22-årige Christopher Juul-Jensen, der sejrede sammenlagt i den foregående Nations Cup afdeling i Canada og næste sæson tager fat det professionelle eventyr på Bjarne Riis’ Saxo Bank-SunGard, lagde grunden til ottendepladsen med sin deltagelse i det afgørende udbrud på 3. etape, hvor han blev nr. 3 Foruden Christopher Juul-Jensen, Jesper Hansen og Michael Valgreen, der blev nr. 6 på prologen, bestod landsholdet i Tour de l’Avenir af Sebastian Lander, Asbjørn Kragh Andersen og Rasmus Guldhammer, men det er ikke på forhånd givet, at det også bliver de seks, der repræsenterer Danmark ved VM på hjemmebane.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























