På en og samme dag oplevede den 28-årige Daniel Holm Foder (Glud & Marstrand/LRØ) at suse over målstregen som nr. 85 på 2. etape i Tour of China og blive udråbt som vinder i Danmark. Den lidt pudsige situation opstod, da det mod forventning ikke lykkedes nogen af de hjemlige rivaler at fortrænge Daniel Holm Foder fra den samlede førsteplads i Danmarks Cykle Unions gennemgående sæsonkonkurrence Post Cup, der i dag sluttede med en 190,4 km lang styrkeprøve ved Præstø. Foder havde foretrukket at tage med Glud & Marstrand til fjernøsten i stedet for at forsvare sin Post Cup-position, og den dobbelte satsning skulle altså vise sig at give succes i hvert fald på dansk grund. Post Cup sejr til 19-årigt stortalent Post Cup finalen vandtes af sidste sæsons juniorverdensmester i forfølgelsesløb Lasse Norman Hansen (Tema Concordia Forsikring), der kom alene til mål 23 sekunder foran holdkammeraten Kasper Schjønnemann, svenskeren Christofer Stevenson (Team Kungälv) og tyskeren Jan Oelerich (Raico Argon). Cirka 25 km fra mål angreb Lasse Norman og Stevenson fra en udbrydergruppe, og med svenskeren som den toneangivende lykkedes det dem at holde forfølgerne på afstand. Med to kilometer tilbage var Stevenson imidlertid uheldig og punkterede, og den 19-årige danske U23 mester kunne derefter fortsætte alene mod en sikker sejr. I Post Cup stillingen var Lasse Normans holdkammerat Andreas Frisch meget tæt på at detronisere Daniel Holm Foder, men denne sluttede med 49 point mod Frischs 48. Norsk succes i Kina I Tour of China er Glud & Marstrand/LRØ foruden Foder repræsenteret af Jacob Nielsen, Troels Rønning Vinther, Kasper Linde Jørgensen og Kasper Jebjerg. De var alle med i det store hovedfelt, der sluttede 3.44 minutter efter den norske vinder Adrian Gjølberg (Team Joker Merida), der gennemførte et langt, succesrigt udbrud sammen med usbekeren Muradjan Halmuratov (Team Giant), og de to indtager nu også de første pladser i det samlede klassement.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























