Både Alex Rasmussen og Lars Bak er fremtrædende kandidater til den danske trup, der om to uger stiller op ved verdensmesterskaberne i landevejscykling på hjemmebane, og ved den lejlighed er det sandsynligt at den britiske spurtkanon Mark Cavendish fremstår som en af de værste trusler mod rød-hvid succes. Men indtil det kommer så vidt, trækker de tre på samme hammel hos det amerikanske HTC-Highroad mandskab, og i dag var danskerne således med til at bane vejen for Cavendishs overbevisende sejr – nr. 11 i denne sæson – på den 170,3 km lange 1. etape i Storbritannien Rundt fra Peebles til Dumfries. Dobbeltsejr til HTC-Highroad Strabadserne på de skotske landeveje mundede ud i den ventede massespurt, og her kontrollerede HTC-Highroad begivenhederne så overbevisende, at den sædvanlige sidste mand i toget, der skal føre Cavendish frem til stregen, australieren Mark Renshaw, havde så meget fart på, at han besatte andenpladsen foran hollænderen Theo Bos. »Cavendish forklarede bagefter, at han egentlig ville have haft Renshaw til at vinde, men den plan lykkedes altså ikke helt«, siger HTC-Highroads danske sportsdirektør Brian Holm, der var yderst tilfreds med den indsats, hans to landsmænd ydede. Tidstab ærgrer sportsdirektøren »Alex og Lars leverede det arbejde perfekt, de var sat til, og Cavendish roste dem da også bagefter«. Alex Rasmussen noteredes i en gruppe på 69 ryttere for samme tid som den sejrende holdkammerat, mens Lars Bak satte 21 sekunder til, og det ærgrede Brian Holm. »Jeg glemte på taktikmødet at indprente rytterne, at de skulle sørge for at komme med feltet hjem af hensyn til det samlede klassement«, fastslår Brian Holm. »Nu bliver det svært for Lars at hævde sig i den sammenhæng, for i dette løb kan 21 sekunder vise sig at være et så stort minus, at det kan blive svært at hente igen«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce