VM-stormagt er i vildt oprør

Kritik. Stijn Devolder er en af de markante belgiske cykelryttere der raser over ændringen i den belgiske forårsklassiker.
Kritik. Stijn Devolder er en af de markante belgiske cykelryttere der raser over ændringen i den belgiske forårsklassiker.
Lyt til artiklen

Følelserne er i øjeblikket i kog hos cykelentusiasterne i Belgien – nationen, der har hjemført flere VM-titler end nogen anden, og da også i Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) byder på en fremtrædende favorit til det forestående medaljeopgør på de danske landeveje. Den aktuelle opstandelse skyldes dog ikke verdensmesterskaberne i Danmark, men den kendsgerning at arrangørerne af en af idrætsgrenens mest legendemættede klassikere. Ronde van Vlaanderen, der traditionelt afvikles i begyndelsen af april, har foretaget drastiske ændringer i rutelægningen for de kommende udgaver. Tre byer kæmpede om værtsskabet Efter 38 år med mål i den lille by Meerbeke er det nemlig besluttet, at finalen i hvert fald for den 76. version i 2012 og i sæsonen efter skal afvikles i Oudenaarde noget længere vestpå i Belgien i nærheden af Kortrijk. Det har længe været en i intens kappestrid mellem Meerbeke, Oudenaarde og den tidligere VM-by Ronsse om at sikre sig retten til at være vært for afslutningen på Ronde van Vlaanderen, og valget er altså faldet på Oudenaarde, som er væsentligt større end Meerbeke. To legendariske stigninger forsvinder Det er imidlertid ikke så meget dette sceneskift, der har bragt sindene i oprør, som den kendsgerning, at det medfører en fundamental omlægning af ruten. Hidtil har Muur i Gerardsbergen og det efterfølgende Bosberg udgjort de centrale punkter i finalen, hvor de afgørende angreb har kunne sættes ind. Men begge hidsige stigninger fjernes nu fra Flandern Rundt. I stedet bliver det nu to andre særdeles velkendte, men indtil nu knap så udslagsgivende udfordringer, Oude Kwaremont og Paterberg, som kommer til at spille den centrale rolle i den afsluttende fase. De skal nemlig begge passeres tre gange, inden det efter den sidste klatretur på Paterberg går de sidste 12 km mod målet i Oudenaarde. Dobbelt vinder er meget vred En af de ryttere, som er mest vred over den nye rutelægning, er vinderen fra 2008 og 2009. »Det kan sagtens vise sig, at ændringerne er til min fordel, men for mig er der ikke længere tale om Ronde van Vlaanderen«, har Stijn Devolder harmdirrende udtalt til avisen Het Nieuwsblad. »Et løb uden Muur i Gerardsbergen og Bosberg er noget helt andet, og jeg mener, at arrangørerne har begået en brøler. Også ved at flytte målet til Oudenaarde. Selv om det måske i de kommende år skulle lykkes mig at vinde dér, vil det aldrig kunne fremkalde den samme følelse, som hvis det foregik i Meerbeke«. Cancellara: Den ny rute er morderisk Schweizeren Fabian Cancellara, der slog suverænt til i Ronde van Vlaanderen, sidste år, har i en pause i forberedelserne til VM i København også fundet tid til at levere sit bidrag til den ophedede belgiske debat. »Det bliver jo en nærmest morderisk rute. Væsentligt sværere end hidtil med tre gang op over Oude Kwaremont og Paterberg«, lyder udmeldingen fra den firedobbelte enkeltstartsverdensmester. »Min mening er, at det er skammeligt at Muur i Gerardsbergen nu ikke længere findes i Ronde van Vlaanderen. Det ville svare til, at man tog Poggio væk fra Milano-Sanremo, skoven i Wallers-Arenberg fra paris-Roubaix eller Saint-Nicolas stigningen fra Liège-Bastogne-Liège. Det burde ikke være tilladt at røre ved monumenter af den karakter, men jeg kan da godt se, at løbet bliver mere tilskuervenligt, med de tre passager af Oude Kwaremont og Paterberg«. Evaluerer omlægningen i 2013 Under alle omstændigheder står beslutningen ikke til at ændre, men organisationen bag Ronde Van Vlaanderen har tilkendegivet, at man i 2013 vil tage stilling til, hvorvidt omlægningen skal være permanent. Det er dog en ringe trøst for de dybt skuffede folk i Meerbeke, der har haft besøg af klassikeren siden 1973, da belgieren Eric Leman sejrede som den første. »For os er Ronde van Vlaanderen nu et afsluttet kapitel. Vi håbede inderligt på at vi ville bevare denne begivenhed, men vi melder os ikke som interesserede igen om to år«, fastslår en talsmand for arrangementskomitéen i Meerbeke.

FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her