Første konkurrencedag byder på den vel nok mest fremtrædende danske medaljekandidat i det hele taget under VM-ugen, når den 21-årige tempospecialist Rasmus Quaade skal prøve kræfter med U23 rytternes 35,2 km lange enkeltstart i hjertet af København. Om det ligefrem bliver til guld, er vel nok tvivlsomt, for kappestriden har en klar favorit i australieren Luke Durbridge, der forrige søndag med en margin på 51 sekunder henviste det rød-hvide håb til andenpladsen i den franske tidskørsel Chrono Champenoise. Medaljevant australier Den 20-årige Durbridge, der kører for det australske talentmandskab Jayco AIS, blev juniorverdensmester i disciplinen – i øvrigt også i parløb med Alex Carver – i 2009 efter året inden at have sikret sig guld i 4 km holdforfølgelselsløb. I sin første sæson som senior erobrede han U23 VM-sølv på hjemmebane for 12 måneder siden efter amerikaneren Taylor Phinney og foran tyskeren Marcel Kittel, der nu begge er professionelle på højt niveau hos henholdsvis BMC og Skil-Shimano. Durbridges alsidighed kom også til udtryk i april i år, da han på velodromen i den hollandske by Apeldoorn medvirkede til at sikre Australien VM-titlen i holdforfølgelsesløb – i øvrigt sammen med dagens anden australske VM-deltager Michael Hepburn plus Rohan Dennis og verdensrekordholderen på 4 km Jack Bobridge. Debuterede med niendeplads Rasmus Quaade fik sin VM-debut i 2009 i Mendrisio som nyoprykket U23 rytter, og det blev til en niendeplads slået med 1.07 minut af netop Jack Bobridge, der ligesom de andre, som sluttede foran danskeren, bortset fra sloveneren Blaz Jarc på ottendepladsen, er i gang med en professionel landevejskarriere Rasmus Quaade var også til start sidste år i Australien, og efter en indledning med lovende mellemtid, styrtede han og udgik. Drømmer om en professionel karriere De aktuelle forventninger såvel hos Quaade selv som omgivelserne er højtflyvende med en realistisk baggrund i den konstante fremgang, han har stillet til skue i denne sæson. Efter for anden gang at være blevet dansk U23 mester på enkeltstarten skabte han den helt store overraskelse, da han også strøg til tops i elitens kappestrid ét sekund foran titelindehaveren Jakob Fuglsang. Rasmus Quaades fremtidsdrømme sigter ligesom de fleste andre unge pedalatleters mod en professionel landevejskontrakt. Selv om han opfattes som decideret enkeltstartsspecialist, har han i år faktisk opnået en tredjeplads på en 170 km lange etape i et fransk arrangement, og han føler da også, at hans evner i de samlede starter har udviklet sig i en positiv retning. Næste store opgave er OL Når VM er overstået, hedder næste punkt på dagsordenen imidlertid arbejdet med 4 km forfølgelsesholdet på banen. Her stormede Rasmus Quaade i sæsonen 2009-2010 direkte ind i den trup, som siden gennembruddet i 2007 havde hentet medaljer ved tre verdensmesterskaber i træk og OL-sølv i Beijing. Rasmus Quaade er en uhyre vigtig del af det kollektiv, som stiler mod en olympisk topplacering i London, og først derefter vil det sandsynligvis afsløres, hvilke muligheder der åbner sig i den krævende professionelle branche. 65 ryttere til start I alt stiller 65 ryttere op på enkeltstarten, og Danmark er yderligere repræsenteret af 19-årige Michael Valgren Andersen, der i sin første sæson som senior for nylig opnåede en flot sjetteplads på prolog i Tour de l’Avenir, hvor Michael Hepburn sejrede. Første rytter sendes af sted kl. 13, og Michael Valgren skal af sted som ottende mand – i øvrigt halvandet minut efter den umiddelbart foran startende Luke Durbridge. Rasmus Quaade går i gang kl. 16.20, og den sidste deltager, franskmanden Yoann Paillot kl. 16.38. De første i aktion på VM-ruten er junior pigerne, som lægger ud kl. 10. Her er 39 deltagere med 18-årige Kamilla Vallin som eneste dansker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sjældent har man set et nyt dansk navn ramme sit publikum så hårdt og så rent
-
»Det husker jeg ikke« Trump-ministerens forklaringer i Kongressen skærper presset om Epstein-forbindelser
-
Nationalbanken: Det vælter ind med højtuddannet udenlandsk arbejdskraft
-
Dua Lipa kom til København, og så begyndte redaktionen at hvæse
-
Jeg har aldrig oplevet noget lignende
-
Se den film! Hendes præstation er helt uforglemmelig
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jessica Nielsen




























