Schleckbrødrene til Tour de France med stort handikap

Outsidere. Fränk og Andy Schleck (t.h.) kom begge på podiet i 2012, men øverst tronede Cadel Evans.
Outsidere. Fränk og Andy Schleck (t.h.) kom begge på podiet i 2012, men øverst tronede Cadel Evans.
Lyt til artiklen

Brødrene Andy og Fränk Schleck – specielt førstnævnte, der er noteret for tre andenpladser i træk – har haft deres chancer for at vinde Tour de France. Nu må de tage plads et stykke bag i køen, hvis de skal gøre sig håb om at få indfriet ambitionerne i 2012. Sådan kunne budskabet fra dagens præsentation i Paris af ruten for den 99. udgave af cykelsportens altoverskyggende globale gigantudfordring, der afvikles fra 30. juni til 22. juli, sagtens læses. For mens eksempelvis årets australske triumfator Cadel Evans (BMC) har grund til at gnide sig i hænderne og den tidligere tredobbelte sejrherre, Alberto Contador (Saxo Bank-SunGard), ligeledes til at være decideret tilfreds, må de to luxembourgske brødre i spidsen for det relancerede storhold RadioShack-Nissan-Trek se i øjnene, at de konfronteres med de hidtil skrappeste betingelser for at få opfyldt deres drømme.

LÆS OGSÅ Tour 2012: Masser af kilometer mod uret giver Evans klar fordel

Appellerer ikke til brødrenes kvaliteter
Det skyldes den enkle kendsgerning, at Tour-arrangørerne i 2012 har sammensat strabadserne på en måde, så de bestemt ikke appellerer til Andy og Fränk Schlecks kvaliteter.

Formlen for de tre uger vender nemlig tilbage til den førhen ofte benyttede med tre enkeltstarter – prologen på 6,1 km i Liège, 38 km fra Arc et Senans til Besancon på 9. etape og 52 km fra Bonneval til Chartres på 19. og næstsidste etape – og den samlede distance for tidskørslerne på 96,1 km mod 42,5 i år tegner til at blive et kæmpemæssigt handikap for de luxembourgske trumfer, der som bekendt har det uhyre vanskeligt i denne sejpinerdisciplin. Hårdt arbejde venter forude »Det er helt indlysende, at vi skal satse på at indhente det, vi taber på enkeltstarterne, andetsteds«, konstaterer Fränk Schleck.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her