Med en fuldstændig ny besætning, som aldrig tidligere har optrådt i konkurrence sammen, leverede den danske kvartet i 4 km holdforfølgelsesløb i dag en forrygende præstation ved europamesterskaberne i banecykling i den hollandske by Apeldoorn. I den indledende tidskørsel noteredes den tilbagevendte Michael Mørkøv, Rasmus Quaade, Lasse Norman Hansen og Casper Folsach med 4.05.08 minutter for næstbedste tid blandt de 13 nationer, og det betyder, at de kvalificerede sig til aftenens finale og dermed mindst er sikret sølvmedaljer.
Scenevante briter var hurtigst
Danskernes overmænd var ikke uventet de fire briter Steven Burke, Ed Clancy, Peter Kennaugh og Geraint Thomas, der alle tidligere har erobret medaljer i store internationale konkurrencer i denne disciplin.
Storbritannien, der forbereder sig målrettet frem mod OL på hjemmebane og har en guldmedalje fra Beijing at forsvare – Clancy og Thomas erobrede den sammen med Bradley Wiggins og Paul Manning – kørte på 4.01.306 minutter og vil uundgåeligt være storfavoritter til at genvinde EM-titlen i aften.
Satser på forbedring
»Der er ingen tvivl om, at briterne står med de bedste chancer, men det, vi allerede har nået, overtrumfer alle forventninger«, siger den tidligere VM- og OL-medaljevinder Michael Mørkøv, der med sine 26 år er ældste mand på holdet, mens Quaade er 21, Norman 19 og Folsach 18 og dermed endnu blot juniorrytter.
LÆS ARTIKELMørkøv direkte fra Kina til guld i Ballerup »Jeg er dybt imponeret over de unge gutter. De har store udviklingsmuligheder, og Casper Folsach fortalte mig f.eks., at han aldrig har været med til at køre hurtigere end 4.20, så der er jo allerede tale om en fantastisk fremgang«. Satser på forbedring »Nu glæder vi os til i aften, og vil da prøve at gøre det endnu bedre. Jeg havde f.eks. lidt problemer med startmaskinen, som jeg ikke har prøvet siden junior VM i 2002. Det kostede en anelse i udlægget, så der er måske lidt at hente dér«. »Under alle omstændigheder har vi markeret, at vi har et hold, der kan være med helt i top også ved OL, for kun Australien og New Zealand er bedre end de europæiske lande i denne disciplin«. Vigtigt skridt nærmere OL




























