Snevejr i det sydlige Frankrig tvang i dag arrangørerne af Tour Méditerranéen til en gennemgribende omlægning af ruten på 3. etape, som skulle have strakt sig fra Seyne sur Mer til La Londe les Maures. Det betød bl.a., at tre stigninger blev sløjfet, og ændringerne mundede ud i, at rytterne skulle køre 11 omgange på en 10 km lang rundstrækning med mål i La Londe, men det generede tilsyneladende ikke gårsdagens sejrherre Michel Kreder (Garmin-Barracuda). Hollænder erobrede både etapesejr og førertrøje Den 24-årige hollænder der indtil fredagens etape kun havde vundet et enkelt løb, siden han blev professionel i 2010, noteredes nemlig i dag for sin anden gevinst i træk. Endnu engang overrumpede Michel Kreder de etablerede sprintere, og den rutinerede italiener Danilo Napolitano (Acqua & Sapone) måtte således på andenpladsen se sig klart slået. Franskmanden Guillaume Blot (Bretagne Schuller) blev nr. 3, mens indehaveren af førertrøjen, hviderusseren Yauheni Hutarovich (FDJ-BigMat), lige netop gik glip af bonussekunder. Dermed måtte Hutarovich afgive den samlede førsteplads til Kreder, og hviderusseren er nu ligesom vinderen af 1. etape briten Jonathan Tiernan-Locke (Endura Racing) 10 sekunder efter hollænderen i klassementet. Alle Saxo Bank ryttere i første gruppe Også i dag havde Team Saxo Bank alle sine otte deltagere med blandt de 117, der nåede til mål i første gruppe, og det danske mandskabs franske sportsdirektør Philippe Mauduit ser frem til, at finaleetapen i morgen kan bringe hans folk i fokus. »Hidtil har sprinterne domineret løbet, men i morgen skal vi slutte på Mont Faron, og jeg håber på, at det indebærer, at vi kan køre en top 10 placering i hus«, siger Philippe Mauduit til Team Saxo Banks hjemmeside. »Der er selvfølgelig risiko for, at vejret fremtvinger ændringer i morgen, men jeg forventer, at selve stigningen op til mål bevares. Jeg synes, der blev vist gode takter i dag, og er optimist med henblik på sidste etape«. Fransk Tour-helt satte tid til De otte Team Saxo Bank ryttere – Chris Anker Sørensen, Nicki Sørensen, Mads Christensen, Luke Roberts, David Tanner, Benjamin Noval, Daniel Navarro og Rafal Majko – befinder sig alle i den store gruppe, der fra nr. 8 til og med 101 er 20 sekunder efter Michel Kreder sammenlagt. På dagens etape var sidste års store franske Tour de France-helt Thomas Voeckler (Europcar) blandt den snes aktører, som satte tid til. Voeckler mistede 1.56 minut og må dermed formodes at have udspillet sin rolle i kampen om den endelige sejr. Vacansoleils dansker Martin Mortensen kom i mål 53 sekunder efter vinderen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Alexander Holm
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























