Plaget Fuglsang var chanceløs i topstrid

etapevinder. Vincenzo Nibali var hurtigst på kongeetapen i Tour of Oman.
etapevinder. Vincenzo Nibali var hurtigst på kongeetapen i Tour of Oman.
Lyt til artiklen

Når Tour of Oman slutter i morgen, bliver det uden Jakob Fuglsang (RadioShack-Nissan) i den hovedrolle, der ellers har været lagt op til i den indledende fase af den seks dage lange udfordring i sultanatet på Den arabiske Halvø. Det står klart, efter at den 26-årige dansker på dagens 158 km lange kongeetape fra Muscat til Jabal Al Akhdar måtte erkende, at eftervirkningerne fra gårsdagens styrt plagede ham i langt højere grad, end der i første omgang var udsigt til. Fra ottendepladsen ned som nr. 14 Det betød. at Fuglsang ikke kunne følge med de bedste, da angreben satte ind på finalestigningen op mod målet i 1.235 meters højde, og det minus på 1.46 minut han som nr. 15 over stregen noteredes for til den italienske sejrherre Vincenzo Nibali (Liquigas), var tilstrækkeligt til, at han dumpede fra ottende- ned til fjortendepladsen sammenlagt.

LÆS ARTIKEL Jakob Fuglsang blødende i mål inden kongeetape

Her er Fuglsang nu 1.33 minut efter den ny indehaver af førertrøjen, den 27-årige slovak Peter Velits (Omega Pharma-Quick Step).

Kæmpede det bedste, han har lært
»Vi har fra løbets start gjort det maksimale for at beskytte Jakob, fordi han var udset til at være kaptajn her«, forklarer det luxembourgske mandskabs belgiske sportsdirektør Dirk Demol.

»Alt tydede da også på, at han ville kunne leve op til forventningerne. Men da han havde brug for at yde det maksimale, var det som om hans ben blokerede på grund af smerter over det ene knæ efter styrtet«.

»Han kæmpede det bedste, han har lært, og fik fuld støtte fra holdet, men der var bare ikke noget at stille op«.

Ingen kunne følge Nibali i finalen
Vincenzo Nibali satte sit afgørende fremstød ind på klatreturen op mod mål, og ingen var i stand til at hente italieneren.

Til gengæld var det forspring på 10 sekunder, han oparbejdede til Peter Velits på andenpladsen lige netop ikke tilstrækkeligt til, at Nibali også erobrede den samlede førsteplads.

Den sidder Velits nu på med et enkelt sekund til italieneren, og det skulle undre meget, om den spinkle føring ikke rækker til hyldest øverst på podiet i morgen.

Første sejr siden Vueltaen 2010

For den 27-årige Nibali var det den første sejr, siden han sluttede som samlet vinder af Vuelta a Espana i 2010.

Ved den lejlighed blev Velits nr. 3, og heller ikke slovakken har prøvet at vinde siden den spanske rundtur det år, hvor han slog til på den sidste lange enkeltstart foran russeren Denis Menchov og schweizeren Fabian Cancellara.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her