Efter tilløb i tre etapearrangementer, Tour de San Luis, Tour of Qatar og Tour of Oman, hvor han måtte nøjes ved at være lige ved, har den 22-årige italienske spurtkanon Andrea Guardini (Farnese Vini) atter fået indstillet sigtet helt perfekt. Det beviste han i finalen på dagens 151 km lange 2. etape i Tour de Langkawi fra Putrajaya til Melaka, da han var hurtigst blandt de 98 ryttere, der nåede samlet til mål. Vandt fem etaper sidste år Netop det malaysiske arrangement har spillet en afgørende rolle i Guardinis endnu korte karriere. Det var her, han sidste år lagde grunden til en forrygende sæson, hvor han med i alt 11 sejre sluttede som nr. 7 på vinderlisten. Fem af gevinsterne hentede den unge italiener i Tour de Langkawi, der udgjorde hans første optræden på højeste internationale niveau, og nu sætter Guardini næsen op efter, at han kan vende hjem fra Malaysia med et ligeså succesrigt facit som i 2011. Zabriskie stadig i førertrøjen I den samlede stilling skete der ingen ændringer, men amerikaneren David Zabriskies Garmin-Barracuda mandskab måtte slide hårdt for at få neutraliseret et to mands udbrud. Det lykkedes 10 km fra mål, og Zabriskie passerede stregen som nr. 74 i samme tid som Guardini. Amerikaneren fører dermed fortsat med ét minut til australieren Adam Phelan (Drapac). Denne registreredes ganske vist som sidste mand i mål, men det skyldtes, at han havde været involveret i et styrt i finalen. Det kom "kun" til at koste ham skrammer, men intet tidstab. Vinokourov har det svært For løbets største stjernenavn Alexandre Vinokourov (Astana), ser det ud til, at der endnu går en rum tid, inden han nærmer sig topformen. I dag formåede det kasakhiske nationalidol ikke at sidde med hjem i hovedfeltet, men noteredes for et minus på 33 sekunder. Det betyder, at han som nr. 56 har et minus på 3.14 minutter til Zabriskie i det samlede klassement.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























