Om små fire uger skal Team Saxo Banks klassikerstjerne Nick Nuyens søge at gentage sidste års triumf i Flandern Rundt, men betingelserne for, at det kan lade sig gøre, er alt andet end optimale efter den voldsomme medfart, den 31-årige belgier led på dagens 1. etape i Paris-Nice. »Nick kørte virkelig stærkt på stigningen straks efter start, men på nedkørslen smuttede hjulet under ham på den våde asfalt«, fortæller det danske mandskabs hollandske sportsdirektør Tristan Hoffman. Kørte direkte ind i en trafikhelle »Det var umuligt for ham at undgå at styrte, og han ramlede direkte ind i en trafikhelle med hovedet. Nuyens kom på cyklen igen og gennemførte, men han var så medtaget, at vi valgte at sende ham til nærmere undersøgelse på hospitalet«. »Under alle omstændigheder er det en meget uheldig situation både med henblik på Paris-Nice og på de kommende klassikere«. Meget øm og forslået Heldigvis kunne de mest alarmerende faresignaler afblæses, efter at Nick Nuyens havde været til eftersyn hos lægerne. »Jeg er meget øm og forslået, og faldet gik især ud over hoften«, fortæller belgieren. »Vigtigt er det imidlertid, at der ikke er konstateret noget brud, og som jeg ser det, er mine forberedelser til Flandern Rundt kun i fare, hvis jeg ikke kan gennemføre Paris-Nice«. »Derfor satser jeg også meget stærkt på at kunne sidde på cyklen igen i morgen«. I mål som sidste mand Nick Nuyens kæmpede sig i mål som nr. 176 og sidst med et minus på 6.11 minutter til sin tidligere svenske holdkammerat Gustav Larsson. Paris-Nice er generelt uhyre vigtigt for de ryttere, der skal repræsentere Team Saxo Bank i klassikerne på de nordeuropæiske landeveje, og hovedparten af den trup, der nu udfolder sig på færden mod Middelhavet, skal i aktion på mure og brosten i slutningen af måneden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce