Da det tyske professionelle cykelmandskab Team NetApp i tirsdags stillede til start i det italienske etapeløb Settimana Coppi & Bartali, stod der endnu et stor nul på sejrskontoen, men holdet, der er indregistreret som Pro Continental Team, hvilket vil sige, at det hører hjemme i den internationale 2. division, havde tidligere på året sørget for at vække anselig opsigt i Italien. Meget overraskende modtog Team NetApp, der har blandt andre den tidligere tyske toprytter Jens Heppner i ledelsen, nemlig et wildcard til Giro d’Italia, som starter 5. maj i Herning. Og umiddelbart inden det gik løs på de italienske landeveje indløb en tilsvarende invitation til Paris-Roubaix. Harme blandt italienere Giro-ledelsens beslutning faldt mange italienere for brystet og affødte talrige nedgørende kommentarer, eftersom flere af værtsnationens firmahold stod ude i kulden. Det gik bl.a. ud over Acqua & Sapone med de tidligere Giro-vinder Stefano Garzelli og Danilo Di Luca i rytterstaben, mens der altså var plads til en tysk formation uden en eneste berømthed på lønningslisten. Men i de fem dage Settimana Coppa & Bartali har varet, kan det nok være, at Team NetApp har sørget for på overbevisende sportslig manér at gøre sig positivt bemærket. Sejr på enkeltstart gav samlet gevinst Det kulminerede i dag, da den 27-årige tjekke Jan Barta sejrede på den afsluttende enkeltstart og samtidig sluttede som løbets endelige vinder 13 sekunder foran sin polske holdkammerat Bartosz Huzarski og med italienerne Diego Ulissi (Lampre) og Stefano Garzelli henholdsvis 21 og 26 sekunder efter. Team NetApp havde fået alle med interesse for begivenheden til at spærre øjnene op allerede i onsdagens holdløb, hvor grunden til den samlede triumf blev lagt. To etapesejre til tidligere juniorverdensmester Det blev nemlig til sejr på den 14,9 km lange distance otte sekunder foran britiske Endura Racing, og det betød, at italieneren Cesare Benedetti overtog førertrøjen fra landsmanden Andrea Palini (Team idea), der havde vundet 1. etape og forsvaret sin position, selv om Elia Viviani (Liquigas) var hurtigst på den første af onsdagens to udfordringer. Efter Team NetApps gevinst i holdkørslen sejrede Lampres tidligere dobbelte juniorverdensmester, den 22-årige italiener Diego Ulissi, på to etaper, men førertrøjen blev i den tyske trup, selv om Benedetti måtte aflevere den til Bartosz Huzarski. Denne måtte imidlertid i dagens 14 km lange temporidt i Crevalcore se sig slået med 26 sekunder af holdkammeraten Jan Barta og derfor vige pladsen for tjekken. Bartas første sejre i tysk tjeneste Barta gennemførte distancen på 16.46 minutter, og han var fire sekunder hurtigere end den italienske U23 verdensmester i enkeltstart fra 2008 Adriano Malori (Lampre), mens Stefano Garzelli var 10 sekunder efter på tredjepladsen. Tjekken har siden 2010 kørt for Team NetApp, men det dagens to sejre var hans første i tysk tjeneste. I 2009, dahan repræsenterede det østrigske mandskab KTM-Junkers, slog han til på en etape i Østrig Rundt i 2009. FACEBOOK
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
Kronik af Sara Al Dafaee
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen