Med en eksplosiv finish sikrede argentineren Juan José Haedo i dagens 53. udgave af det 199 km lange Grand Prix Denain Team Saxo Bank sæsonens første sejr i Europa og den tredje i alt, efter at den australske sprinter Jonathan Cantwell for en lille måned siden slog til på to etaper i Tour of Taiwan.
Den 31-årige sydamerikaner skulle vise sig at være den eneste hindring for, at en dansker fra et af WorldTour mandskaberne kunne juble over årets først triumf, idet Haedo henviste sin tidligere holdkammerat Alex Rasmussen (Garmin-Barracuda) til andenpladsen, mens en af sæsonens mest vindende ryttere, italieneren Andrea Guardini (Farnese Vini) blev nr. 3. Haedos sejr nr. 27 i dansk tjeneste
Argentineren har vist sig som en sikker garant for gevinster hver sæson, og dagens førsteplads var nr. 27, siden han kom i tjeneste hos Bjarne Riis i 2007.
Indtil i dag var Haedos seneste succesoplevelse på 16. etape i Vuelta a Espana 6. september sidste år, da han efter de 188 km til Haro havde italienerne Alessandro Petacchi og Daniele Bennati som sine nærmeste rivaler. Det var samtidig den hidtil mest meriterende sejr i Juan José Haedos karriere.
Hidtil i denne sæson har han måttet nøjes med to andenpladser på hjemmebane i det argentinske etapeløb Tour de San Luis, ligesom han for nylig blev nr. 3 på en etape i Circuit Sarthe og i slutningen af marts nr. 4 på en etape i Volta a Catalunya. Samme antal sejre som Rabobank
Med dagens bedrift sagde Team Saxo Bank foreløbig farvel til en af bundpladserne blandt WorldTour holdene på årets vinderliste.
Det danske kollektiv ligger nu på en delt 13. plads sammen med hollandske Rabobank, mens amerikanske BMC, luxembourgske RadioShack-Nissan og italienske Lampre med hver to sejre og kasakhiske Astana med en enkelt indtager de sidste positioner.
Men der er unægtelig langt op til førende Omega Pharma-Quick Step, som har vundet 26 gange i denne sæson. Alex Rasmussen på ret kurs
For Alex Rasmussen var andenpladsen et bevis på, at formen er på ret kurs frem mod et af sæsonens store mål.
Den 27-årige dansker stiler nemlig efter at slå til på den korte enkeltstart, som 5. maj indleder Giro d’Italia i Herning.
Og lykkes det, vil det være en kærkommen revanche for den firedobbelte verdensmester på bane, som i sidste års italienske rundtur kun gik glip at sejren i det afsluttende temporidt, fordi han punkterede.
FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























