At den firedobbelte danske verdensmester på bane, Alex Rasmussen, ikke kun blandt hjemlige cykelentusiaster er et varmt bud på succes i Giro d’Italias indledende enkeltstart i morgen, fremgår af startrækkefølgen til det 8,7 km lange temporidt i Hernings gader. Den 27-årige danskers amerikanske arbejdsgiver Garmin-Barracuda har nemlig valgt at sende ham af sted som den sidste af holdets ni deltagere, og dermed er han i selskab med de ryttere, der enten tillægges store chancer for at opnå en topplacering allerede på åbningsdagen eller som er de respektive mandskabers favoritter til det samlede klassement. Vejret drillede Rasmussen i Tour de Romandie Proceduren er, at der trækkes lod om rækkefølgen blandt de 22 firmahold, og de afgør derefter suverænt, hvornår deres medvirkende sendes i aktion. Fordelen ved at starte så sent som muligt skal bl.a. findes i, at den pågældende rytter så har talrige rivalers tider at basere sin satsning på. Indimellem viser dette valg imidlertid også at udløse et alvorlig handikap. Det skete således for Alex Rasmussen på den afsluttende enkeltstart i Tour de Romandie for nylig. Saxo Banks trumf også handikappet Her havde han givetvis kunnet drive det til mere end den niendeplads, det nu blev til på den afsluttende enkeltstart, hvis ikke regnen havde sat ind og gjort vejbanerne våde i risikabel grad. Noget tilsvarende var også Team Saxo Banks tempotrumf, italieneren Manuele Boaro, udsat for ved den lejlighed, og såvel han som Alex Rasmussen kunne sandsynligvis være kommet tættere på podiet, hvis de havde konkurreret på lige betingelser med de mere begunstigede. Blandt de øvrige, der er udpeget som sidst mand i egne rækker er også Lotto-Belisols dansker Lars Bak. Scarponi ud som sidste mand kl. 19.19 De 22 sidste optrædende på enkeltstarten er: 18.37: José Rujano (Androni Giocattoli). 18.39: Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-Quick Step. 18.41: Manuele Boaro (Saxo Bank). 18.43: Geraint Thomas (Sky). 18.45: Mikel Nieve (Euskaltel). 18.47: Taylor Phinney (BMC). 18.49: Lars Bak. 18.51: Geoffroy Soupe (FDJ). 18.53: Enrico Gasparotto (Astana). 18.55: Tomas Vaitkus (Orica-GreenEDGE). 18.57: Gustav Larsson (Vacansoleil). 18.59: John Gadret (Ag2r). 19.01: Alex Rasmussen. 19.03: Giovanni Visconti (Movistar). 19.05: Sacha Modolo (Colnago-CSF). 19.07: Joaquim Rodriguez (Katusha). 19.09: Fränk Schleck (RadioShack-Nissan). 19.11: Filippo Pozzato (Farnes Vini). 19.13: Ivan Basson (Liquigas-Cannondale). 19.15: Stef Clement (Rabobank). 19.17: Jan Barta (Team NetApp). 19.19: Michele Scarponi (Lampre). Første mand, der skal prøve kræfter med opgaven er venezuelaneren Jackson Rodriguez (Androni Giocattol), som starter 15.40.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























