Styrt sender topnavn ud af Giroen

slået. I Flandern Rundt blev Filippo Pozzato (th.) besejret af Tom Boonen, efter italieneren var kommet tilbage efter en skade.
slået. I Flandern Rundt blev Filippo Pozzato (th.) besejret af Tom Boonen, efter italieneren var kommet tilbage efter en skade.
Lyt til artiklen

Næppe var finalen på gårsdagens etape med det dramatiske styrt cirka 300 meter fra målstregen overstået, før et af Italiens store cykelnavne, Filippo Pozzato (Farnese-Vini), blankt erkendte, at han havde skylden for den dramatiske episode.

LÆS ARTIKEL Ærlig stjerne: Styrtet var min skyld

Og nu har den 30-årige tidligere vinder af bl.a. Milano-Sanremo samt etaper i både Giro d'Italia og Tour de France så måttet betale den højeste pris af de involverede i uheldet.

Kan ikke hold på styret
Pozzato var nemlig ude af stand til at stille op på dagens 10. etape fra Civitavecchia til Assisi, da en undersøgelse på hospitalet godtgjorde, at han har brækket det højre håndled.

»Filippo har en kraftig hævelse omkring håndleddet, og han kan slet ikke holde ordentlig på styret. Derfor vil det være uforsvarligt at lade ham fortsætte«, siger Farnese Vinis læge, Daniele Tarsi.

Brækkede kravebenet i februar

Det er anden gang i denne sæson, Filippo Pozzato tvinges til en ufrivillig pause. På 5. etape i Tour of Qatar i begyndelsen af februar styrtede italieneren og brækkede kravebenet.

Han vendte tilbage på rekordtid og stillede op i Trofeo Laigueglia en halv snes dage senere. Pozzato nåede også at blive finde topformen til klassikerne, hvor han fulgte belgieren Tom Boonen (Omega Pharma-Quick Step) til dørs i Flandern Rundt, men måtte tage til takke med andenpladsen.

Pozzato leverede ligeledes en bemærkelsesværdig præstation i Paris-Roubaix, men styrtede og måtte udgå.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her