Da den amerikanske tempospecialist David Zabriskie i 2006 var i gang med den anden af de tre sæsoner, han tilbragte i tjeneste hos Bjarne Riis, optrådte han som det danske mandskabs trumf i den første udgave af Tour of California. Og Zabriskie var uhyre tæt på den maksimale jubeloplevelse, idet han i det samlede klassement kun blev overtrumfet af landsmanden Floyd Landis, der som bekendt senere det år gjorde sig berømt/berygtet på en helt anden skæbnesvanger vis, da dopingafsløringen få dage efter hyldesten som vinder af Tour de France spolerede hans karriere. Vigtigt skridt mod opfyldelsen af drøm Zabriskie, der i mellemtiden er blevet 33 år, og siden afskeden med Team CSC, har kørt for hjemlandets Garmin-hold, er stadig i allerhøjeste grad en særdeles fremtrædende skikkelse på den internationale cykelscene. Amerikaneren tog i nat dansk tid en vigtigt skridt mod at få opfyldt drømmen om at slutte helt til tops i USA’s største cykelarrangement, da han ikke alene sejrede på den 29,7 km lange enkeltstart i Bakersfield, men også erobrede førertrøjen i Tour of California fra løbets hidtil altdominerende personlighed Peter Sagan (Liquigas-Cannondale). Sagan dumpede ned som nr. 31 Den 22-årige slovakiske himmelstormer, der vandt de første fire etaper, havde på forhånd indstillet sig på, at han skulle sige farvel til den gule trikot, men det var lidt overraskende, at Sagan satte så meget tid til, som tilfældet nu blev.
LÆS OGSÅ 22-årigt stjerneskud udfordrer Cavendish i Tour de France
Slovakken blev nemlig som nr. 52 på denne 5. etape slået med 3.27 minutter af Zabriskie. Det betød, at han dumpede ned på 31. pladsen sammenlagt med et minus på 2.47 minutter, men han kan trøste sig med, at han stadig er indehaver af førertrøjen i pointkonkurrencen. 40-årige Jens Voigt kan endnu Zabriskie blev med tiden 35.59 minutter en suveræn vinder, mens en anden forhenværende trofast slider hos Bjarne Riis, den 40-årige tysker Jens Voigt (RadioShack-Nissan) ved at besætte andenpladsen slået med 23 sekunder på fornem vis dokumenterede, at alderen bestemt ikke trykker. Som nr. 3 fulgte det amerikanske stortalent Tejay Van Garderen (BMC) med et minus på 34 sekunder, og det har han også som nr. 2 i klassementet, idet han og Zabriskie inden temporidtet begge var 40 sekunder efter Sagan. Skrap bjergetape holder liv i spændingen På de næste pladser sammenlagt følger hollænderen Robert Gesink (Rabobank), Zabriskies holdkammerat og landsmand Andrew Talansky og slovakken Peter Velits (Omega Pharma-Quick Step, som er henholdsvis 39, 48 og 49 sekunder bagud. Med lørdagens finale på Mount Baldy kan der stadig nå at ske omvæltningerne, men Zabriskie synes at have gode muligheder for omsider at føre jagten på den overordnede gevinst succesrigt til ende. Foruden i 2006, da han blev besejret med seks sekunder af Landis, sluttede Zabriskie også som nr. 2 i 2009 med et minus på 36 sekunder til Levi Leipheimer og i 2010, da han kun var ni sekunder efter australieren Michael Rogers. Amerikanske veteraner sat ud af spillet



























