På forhånd havde den italienske klatrer Domenico Pozzovivo (Colnago-CSF) afskrevet alle chancer for at vinde Slovenien Rundt sammenlagt, selv om han i går sikrede sig både førertrøje og etapesejr. Nr. 8 fra årets Giro d’Italia fortalte vidt og bredt, at han ikke havde en chance for at forsvare sit beskedne forspring på fire sekunder til den lokale helt Janez Brajkovic (Astana) på den 17,8 km lange enkeltstart i hovedstaden Ljubljana, der afsluttede de fire dages strabadser. Brajkovic sejrede med seks sekunder Men enten har Pozzovivo underspillet sine evner, eller også levede Brajkovic ikke ganske levet op til forventningerne. Ganske vist sluttede den 28-årige slovener som samlet nr. 1, men afstanden ned til Pozzovivo var kun på seks sekunder, så italieneren har vitterligt kæmpet som en besat for at beholde trøjen. Nu blev det altså Janez Brajkovic, der overtog den, og han kan således stille til start i Tour de France, hvor han er en af outsiderne til en topplacering, om små to uger med to sejre fra denne sæson i bagagen, idet han vandt en etape i Volta a Catalunya i slutningen af marts. Slovener sikrede sig etapesejren Team Saxo Banks portugiser Bruno Pires var inden enkeltstarten kun fire sekunder fra en podieplads, men måtte efter temporidtet stille sig tilfreds med at slutte som nr. 4. Rivalen, som Pires skulle have stødt fra podiet, var sloveneren Kristjan Koren (Liquigas-Cannondale), men han forsvarede sin position suverænt ved at vinde enkeltstarten ét sekund foran den tidligere italienske U23 verdensmester Adriano Malori (Lampre). Mads Christensen Team Saxo banks bedste på enkeltstarten Bruno Pires blev nr. 18 på enkeltstarten slået med 52 sekunder, og det var tilstrækkeligt til at rykke fra sjette- til fjerdepladsen 11 sekunder foran den italienske Giro d’Italia bjergkonge Matteo Rabottini (Farnese Vini). Men podiet endte portugiseren med at være 56 sekunder fra. Team Saxo Banks bedste på etapen var Mads Christensen, der som nr. 15 blev slået med 47 sekunder. Danskeren opnåede samme placering i klassementet 5.47 minutter efter Brajkovic. FACEBOOK
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen