Førertrøjen truer Contador inden ny bjergfinale

HURTIGST. Joaquim Rodriguez (th) var hurtigere end Contador (bagerst), da årets Vuelta a Espana for første gang blev afgjort på en stigning.
HURTIGST. Joaquim Rodriguez (th) var hurtigere end Contador (bagerst), da årets Vuelta a Espana for første gang blev afgjort på en stigning.
Lyt til artiklen

Efter at gårsdagens etape i Vuelta a Espana for aspiranterne til topplaceringerne i det samlede klassement udelukkende handlede om at komme sikkert til vejs ende, er der lagt op til yderligere bataljerne mellem hovedpersonerne på de forestående 175,4 km fra Tarazona til Jaca. Mens Team Saxo Bank-Tinkoff Banks spanske trumf Alberto Contador vanen tro holder sig til forsigtige udtalelser om egne muligheder inden afgørende momenter, lægger indehaveren af førertrøjen, landsmanden Joaquim Rodriguez (Katusha), ikke skjul på, at den afsluttende klatretur op til målet gerne skulle styrke hans position yderligere. Rodriguez satser på at hente vigtige sekunder »Jeg går efter etapesejren, og jeg tror på, der er mange, vigtige sekunder at hente«, proklamerer Rodriguez og har dermed sendt en klar udfordring til blandt andre Contador om, at der er en hektisk finale i vente.

LÆS OGSÅ Stor tysk sprinter nappede anden sejr efter tæt spurt

»Min holdkammerat Angel Vicisio har studeret stigningen, og han siger, at den passer lige til mig. Jeg føler mig veloplagt og har et stærkt hold omkring mig, så det gælder om at udnytte de chancer, der byder sig, og i dag skulle der være rigtigt gode muligheder«.

Stigningen måske for kort til Contador
Contador tillægger udadtil ikke etapen helt så stor betydning som Rodriguez.

»Der er ingen tvivl om, at det gælder om at være uhyre opmærksom til sidst, men jeg regner nu ikke med, at der skabes de store tidsforskelle«, siger det danske mandskabs kaptajn, der stadig på tredjepladsen er fem sekunder efter Rodriguez og fire efter englænderen Chris Froome (Sky).

Contador blev beskyttet mod styrt »Stigningen op til mål er eksplosiv, men nok for kort til mig. På den anden side har jeg stadig en særdeles god fornemmelse af min form, så jeg vil forsøge at holde mig så langt fremme som muligt«. Udsigt til endnu en monoton indledning Der er udsigt til, at indledning på etapen former sig ligeså monotont som gårsdagens, men på de sidste cirka 40 km, begynder der sandsynligvis at ske noget. Rytterne skal forcere en 12 km lang stigning uden de store vanskeligheder, og fra toppen er der endnu 16 km til mål. Det er først på de afsluttende fire km, at begivenhederne for alvor tager fart. Festlighederne munder på de sidste to km ud i en halv snes hårnålesving og det går stejlt til vejrs helt frem mod stregen. Valverdes uheld stadig en varm kartoffel Episoden fra forleden, da Rodriguez’ forgænger på den samlede førsteplads Alejandro Valverde styrtede og siden støttet af sine Movistar holdkammerater i kraftige vendinger beskyldte Sky mandskabet for direkte at have forårsaget uheldet samt Katusha for at have draget fordel af det ved at være med til at skrue farten i vejret, er stadig en varm kartoffel i Vueltaen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her